Er du fuld, Eva?«, spørger fotografen og min medrejsende Heidi Skibsted mig, da jeg dingler rundt og snubler lidt på de løse sten. Jeg støtter mig med hænderne til bjerget og styrer lyset fra pandelampen hen mod et sted, hvor jeg igen kan finde ordentligt fodfæste.
Selv om klokken lige har passeret midnat, og vi ikke engang har påbegyndt opstigningen af bjerget, løber sveden allerede ned ad ryggen på mig. Jeg hiver fleecetrøjen over hovedet, binder den om nakken, tager en tår vand og fortsætter fremad.
Vi er på vej mod toppen af den aktive vulkan Ol Doinyo Lengai – ’Guds bjerg’, som det også kaldes – der ligger i Arusha-regionen i det nordlige Tanzania. Sidst vulkanen var i udbrud, var i 2007, og den flydende lava har skabt store, dybe sprækker langs bjergets sider, som besøgende kan vandre i til toppen.
Vi indleder vandreturen lige før midnat efter en kort lur i vores telt. Vi pakker varme trøjer, vandflasker og Dumle-karameller til at styrke os på undervejs. Pandelygten bliver min vigtigste makker, da størstedelen af timerne på bjerget foregår i totalt mørke.
