0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sommerferie med tog: Kunsten at lave ingenting fra Danmark til Sicilien

Fra en søvnig spisekupé gennem Alperne til en travl plads midt i Verona med en is i hånden. De 3.000 kilometer på skinner og opholdene i fire italienske byer bliver en træning i at spadsere planløst i gaderne, spise sig gennem det italienske køkken og blive fortabt i il dolce far niente.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I det sydlige Tyskland er der udsigt til vinmarker, men efterhånden som vi kører sydpå og når Alperne, bliver landskabet mere bjergrigt.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Solens sidste stråler rammer det røde klokketårn, og fra restauranterne, som omringer Piazza delle Erbe i Veronas centrum, flyder en livlig snak, og her dufter af pizza, kaffe og friskbagte kager.​​​​

Jeg sidder på et trin til en statue, da en ældre velklædt italiensk kvinde sætter sig ned ved siden af mig. Hun har et bæger med lyserød gelato i hånden, og hun nikker indforstået til mig og skåler med sin is, da hun ser, at jeg også sidder med en.

Skeen glider ubesværet gennem chokoladekuglen, og da jeg tager den første bid, fylder en dyb mørk smag min mund. Jeg kigger ud på pladsen, og det går op for mig, at det eneste, jeg skal lige nu, er at sidde her og spise min is. Il dolce far niente, tænker jeg for mig selv og smiler. Et italiensk begreb, som kan oversættes til den søde lediggang, og som bruges for den tid, hvor man lader sig henfalde til nydelsen i at lave ingenting, lade tankerne vandre og nyde nuet. ​​​​

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce