0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Efter en række jubelår begyndte salget af interrail-pas for alvor at svigte i 1992, hvor dette billede er taget. Nu er salget på vej op igen.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er for alvor kommet gang i salget af interrail-billetter

I alt drog 13.439 danskere på interrail i 2019. Turismeforsker mener, at transport på rejsen er blevet et værdispørgsmål.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danskerne har igen fået øjnene op for togrejser. Tal fra DSB og Eurail, der udbyder interrailpas, viser, at ikke siden 1991 har så mange danskere rejst med interrail som i 2019, hvor 13.439 danskere rejste af sted med et interrailpas i lommen. Alene fra 2018 til 2019 er salget af danske interrailpas steget med 27 procent.​​

Jørgen Ole Bærenholdt, turismeforsker og professor i samfundsgeografi på RUC, kalder udviklingen »markant«.

»Det virker, som om klimakrisen afstedkommer, at folk nu i stigende grad overvejer andre måder at rejse rundt på i Europa end at flyve«, siger han.

»Hvordan vi rejser, er blevet et værdispørgsmål, der er så vigtigt, at folk kan finde på at rejse med tog i stedet for at flyve, selv om tog er dyrere«, fortsætter Jørgen Ole Bærenholdt.

Erfaringer er vigtige

Tal fra DSB’s arkiv viser, at 27.237 danskere rejste på interrail i 1989, hvorefter tallet faldt til 3.022 i 2004. Siden da er det stille og roligt kravlet opad. Samtidig melder DSB om en samlet stigning frem til december 2019 i antallet af danske rejser sydpå på 16 procent i forhold til samme periode i 2018. Hos østrigske ÖBB, den førende nattogsoperatør i Europa, er antallet af nattogspassagerer steget fra 1,35 millioner i 2017 til 1,55 millioner i 2019.

Jørgen Ole Bærenholdt ville for bare to år siden have været forundret over en stigning i danske togrejsende, men han siger nu:

»Med det skifte, der er sket i diskussionen siden da, er jeg ikke overrasket. Klimakrisen og den måde, vi rejser på, er noget, der præger den offentlige diskurs mange steder. Vi kan se, at rejsebureauerne rykker med tilbud om togrejser, og at der er interesse for at afprøve muligheden blandt rejsende«, siger Jørgen Ole Bærenholdt.

Hans vurdering er, at de erfaringer og oplevelser, som danske togrejsende kommer hjem med, vil have betydning for en eventuel fortsat stigning i danske togrejsende, samt hvordan produktet udvikler sig.

»Vi skal se mere gennemskuelige bookingsystemer, flere nattogsforbindelser, eksempelvis fra Danmark, og muligheder for opdateret information og status på sin rejse undervejs på rejsen. Det er afgørende«.

Bestil pladsbilletter

Hos Eurail fortæller kommunikationschef Nienke Geudeker, at selv om stigende klimabekymringer vil få flere og flere til at overveje togrejsen som transportform på ferien, så vil Eurail holde fast i produktet, som det kendes i dag uden eksempelvis prisstigninger.

»Vi vil gerne sikre, at interrail fortsat er en attraktiv mulighed for vores kunder. Derfor har vi sammen med vores aktionærer besluttet at holde ændringerne på et minimum i 2020«, skriver hun i en mail til Politiken.

Nienke Geudeker fortæller, at man i 2020 har indlemmet Estland og Letland i interrailpasset, ligesom det private franske togselskab Thello, der blandt andet kører nattog mellem Paris og Venedig, også er en del af pakken nu. Sidste år kom Litauen og de private selskaber RegioJet og Leo Express også med.

Annonce

Overordnet er salget af interrailpas i løbet af de sidste 15 år steget fra 100.000 samlet i 2005 til 300.000 i 2019.

Herhjemme er togrejse.dk et af de steder, der sælger interrailpas til danske rejsende. Salgsleder Ulrich Albrechtsen siger, at stigningen i danske såvel som internationale interrail-rejsende ikke kommer til at betyde noget for oplevelsen på de dagtog, der har hyppige afgange rundtomkring i Europa. Til gengæld vil stigningen kunne ses andre steder.

»Der kommer pres på nattogene, der kommer pres på korridorerne, hovedruterne, hvor flest færdes, så man kommer til at se flere interrailere i år«, siger Ulrich Albrechtsen.

Han mener, det er vigtigt at være opmærksom på at bestille plads på de strækninger, hvor der kan være mange passagerer og lidt kapacitet.

»Husk pladsbilletten. Vi råder altid folk til at rejse med pladsbilletter, medmindre de er langt væk fra hovednettet. Og det er ikke et salgstrick fra vores side, det er ikke noget, vi bliver rige på, men det er simpelthen for at undgå, at vores kunder oplever overbelægning«.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.