Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Youssef Boudlal/Ritzau Scanpix
Foto: Youssef Boudlal/Ritzau Scanpix

I lufthavnen i Marrakech i Marokko venter flypassagerer på nyt om, hvordan de skal komme hjem.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Strandet på rejsen? Sådan skal du gøre

Flere tusindvis af danskere befinder sig stadig i udlandet efter rejsevejledningen blev ændret i fredags.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tusindvis af danskere er strandet i udlandet lige nu, efter Udenrigsministeriet i fredags ændrede rejsevejledningen til, at alle ikke-nødvendige rejser til alle lande i hele verden nu frarådes.

Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod bør rejsende i udlandet komme hjem så snart, at det er muligt. Men det er ikke alle steder, det bare lige kan lade sig gøre, efter flere og flere lande lukker ned. Eksempelvis i Marokko, hvor godt 1.000 danskere lige nu er strandet, fordi landet natten til søndag lukkede ned for al flytrafik.

Lars Arent, leder af Forbruger Europa, et europæisk netværk af forbrugercentre, forklarer, at danske rejsende, der er i udlandet lige nu og har fået aflyst deres fly – eller på anden vis ikke kan komme hjem lige med det samme – skal følge disse tre trin for at få hjælp:

»Tag først fat i din rejsearrangør eller flyselskab, dernæst dit forsikringsselskab og til sidst, hvis ikke andet har hjulpet, Udenrigsministeriets globale vagtservice. Der er den kommandovej, man skal holde sig til«.

Samme melding kommer fra Vibeke Myrtue Jensen, der er politisk rådgiver på området for miljø og transport hos Forbrugerrådet Tænk.

»Dit rejsebureau eller flyselskab er forpligtet til at hjælpe med overnatning og forplejning indtil de kan bringe folk hjem. Kontakt dem du har købt rejsen af«.

Rejsearrangøren først

Ifølge forsikringsselskabernes interesseorganisation, Forsikring & Pension, er det som udgangspunkt rejsearrangøren, der har ansvaret for at få dig hjem hurtigst muligt.

»Det betyder, at du ikke kan forvente hjælp fra dit forsikringsselskab på en arrangeret rejse (en pakkerejse købt gennem et rejseselskab, red.), hvis rejsearrangøren tilbyder dig hjemrejse inden for to uger«, lyder det i en pressemeddelelse.

Hvis rejsearrangøren eller flyselskabet ikke tilbyder hjemrejse inden for to uger, så kan du henvende dig til dit forsikringsselskab. Men det er ikke sikkert, at dit forsikringsselskab kan hjælpe, fortæller Anja Lintrup Sørensen, der er konsulent i Forsikring & Pension, der understreger, at det er rejsearrangørens ansvar at få danske rejsende hjem fra udlandet.

»Det der sker lige nu er helt ekstraordinært og det er ikke sikkert, at den nuværende situation er beskrevet i vilkårene hos selskaberne«, siger Anja Lintrup Sørensen.

Hun forklarer, at det kan være helt forskelligt om der er hjælp at hente alt efter, hvilket selskab, man er forsikret hos og hvilken forsikring, man har købt.

»Derfor skal man tale med sit forsikringsselskab og høre, om de dækker og kan hjælpe, før man begynder at gøre noget på egen hånd«.

Til det siger Lars Arent, at det er vigtigt, at man får talt med sit forsikringsselskab om, hvad man skal gøre.

»Du skal vide, hvad du gør i forhold til at dokumentere de udgifter, du har, mens du venter på at komme hjem«.

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden