Der var ingen dannebrogsflag i ankomsthallen, ingen summende stemning af hundredvis af familiemedlemmer, ingen flokke af rejsende, der kom trampende ud i store flokke gennem porten, da cirka 200 danske borgere fredag morgen endelig blev forenet med deres nære efter ugers ufrivilligt ophold i Peru.
I stedet kom rygsækrejsende med trætte øjne, masker på og vandrestøvler gående en for en ind i en tom hal, hvor sikkerhedsvagter i neongule veste pegede dem ud på taxaholdepladsen foran Københavns Lufthavn. Her blev nogle mødt med kæmpe knus, andre fik en hilsen med albuen, og andre igen med viftende flag, luftkys og glade ord. Samt lidt tårer.




























