0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Turismeforsker opfordrer os til at overveje sommerferien endnu en gang

Pandemien gør det mere presserende end nogensinde at genoverveje vores rejsevaner, mener lektor Martin Trandberg Jensen. Her giver han sine nye bud på 7 trin til en mere ansvarlig og bæredygtig ferie.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Morten Langkilde/Morten Langkilde
Arkivfoto: Morten Langkilde/Morten Langkilde

Møn byder på ganske særlig natur og bl.a. vandreturen Camønoen..

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Sidste år lancerede jeg i en Politiken-klumme en rejsehjælpsguide i 7 trin, der tog afsæt i Svend Brinkmanns tanker om at ’give slip’ på vores rejsevaner og begynde at rejse langsomt og gerne lokalt:

1 Hold op med at associere ferie med fremmede destinationer.

2 Fokuser på de nære landskaber i dit liv.

3 Tag rygsækken på (og lad kufferten stå).

4 Gå. Gå langsomt. Gå offline.

5 Erstat boardingpasset med interrailpasset.

6 Dvæl ved rejsen, ikke endemålet.

7 Find det ekstraordinære i det ordinære.

Få havde forestillet sig, at vi et år senere ville stå i en global sundhedskrise, der stiller guiden i et nyt og aktuelt lys. Lad mig da bruge anledningen til at opdatere den i lyset af covid-19-pandemien og det sociale ansvar, den foranlediger. Først vil jeg dog redegøre for, hvorfor tidens nye sundhedsprincip om social distance bliver en central udfordring i den globale turismeindustri.

Jeg er sikker på, at mange genkalder sig rige turistminder: møder med fjerne kulturer og nye bekendtskaber gennem rejser; gastronomiske, fysiske, kulturelle endda spirituelle oplevelser med folk, vi står nær. Ofte er disse minder bundet op på, ja, endda defineret igennem vores sociale relationer: familie, venner, flygtige møder med lokale og turister.

Den fundamentale oplevelsesøkonomi og serviceinfrastruktur, som turismeindustrien i høj grad er forankret omkring, er ofte designet til både at skabe og stimulere sociale og kulturelle møder. Det vil i høj grad være et centralt paradoks for en ’postcorona turismesektor’, der nu langsomt åbner sig på ny.

Omformning af den globale turisme

Netop genåbningen af den globale turismeindustri er, ligesom regeringens genåbning af samfundet, behæftet med både politiske, økonomiske, men også moralske interesser: Vil eksisterende globale markedskræfter og cementerede økonomiske interesserer genskabe turismeindustrien, som vi kendte den, eller vil nye designprincipper, udviklingsmoraler, økonomiske prioriteringer og bevidste forbrugere tage del i at omdefinere måden, den globale turismesektor formes på? Det er et stort og komplekst spørgsmål, og derfor vender jeg i stedet mit fokus til de små spørgsmål, der kan være med til at drive fremadrettet forandring.

Lad os ’gå glip’ af potentielle covid-19-smittekæder på fyldte turistresorter og i overrendte internationale lufthavne og transitzoner. Lad os udvise socialt ansvar og ’sund fornuft’, når vi ferierer i sommermånederne

Tilbage til min tidligere klumme i Politiken. Heri postulerede jeg, at der, »kun skal et økonomisk nedsving til at ændre vores rejsevalg«. Jeg foranlediges i dag til også at inkludere en global sundhedskrise, da det er åbenlyst, hvilke vidtrækkende konsekvenser pandemien har på vores forestående (og fremtidige?) rejsevalg.

Sundhedskrisen påvirker nemlig også vores rejsevaner på et mere personligt plan: Hvordan forestiller vi os at agere som ’nye’ ansvarlige turister, der opretholder social afstand, mens vi ferierer? Det bliver et rejsesociologisk studie værdigt at undersøge, hvordan og i hvilken grad tidens nye sundhedsmoral i praksis vil udfolde sig i mødet mellem mennesker, materialiteter og teknologier i helt nære hverdagssituationer: fra lufthavnens pulserende terminaler og tætte flykabiner til museerne, restaurationerne, campingpladserne, badelandene og alt det imellem i det mangfoldige turismelandskab.

Socialt ansvar og sundhedsmoral

Årets råd til årets ferieplanlæggere er derfor endnu engang at lade rejsehjælpsguidens råd give genlyd i turismesammenhæng. Lad os ’gå glip’ af potentielle covid-19-smittekæder på fyldte turistresorter og i overrendte internationale lufthavne og transitzoner. Lad os udvise socialt ansvar og ’sund fornuft’, når vi ferierer i sommermånederne.

Der hviler, tydeligere end nogensinde, et socialt ansvar på vores skuldre (og håndsprittede hænder), når vi bevæger os ud og genåbner mobiliteten, forbruget og den potentielle smittespredning i sommermånederne. Mit forslag er derfor at genbesøge min oprindelige rejsehjælpsguide i 7 trin og adaptere nogle af tidens populære sundhedsmæssige foranstaltninger heri (en faglig kobling mellem Brinkmanns psykologi og tidens sundhedsmoral). Jeg forestiller mig, at vi genovervejer vores kommende sommerferie med disse grundlæggende trin:

1 Hold op med at associere ferie med fremmede destinationer. Fokuser på lokale og nationale destinationer og attraktioner, der udviser socialt ansvar i kraft af klare retningslinjer og procedurer for hygiejne, rengøring og social afstand.

2 Fokuser på de nære landskaber i dit liv. Form din ferie omkring dine nærmeste sociale relationer, og undgå overfyldte turistlokationer.

3