Ud af den fløjlsbløde morgentåge kommer en futuristisk udseende bygning til syne på toppen af bjergkammen. Som en ’Tusindårsfalk’ malet i vinterkamuflage ligner liftstationen noget i en ’Star Wars’-film, fra før farvefjernsynet blev opfundet. ’Galaaxy’ har de kaldt bygningen. Den schweiziske bjergtop hedder Crap Sogn Gion. Tågen lyser gyldent i solen. Det hele er meget spacy.
Som en flyvende bus klatrer kabinen lydløst op igennem den tynde bjergluft. Ved 2.252 meter over havet lægger plexiglaskassen til i topstationens indre, og halvanden hundrede Gore-Tex-klædte skigæster rasler tørt ud i lokalet, der bestemt ikke ligner den gængse liftstation. Ankomsthallen er indrettet som en blanding af et bibliotek i en 80’er-Hollywood-mansion og et drengerøvsværelse med billedrørsfjernsyn, røde rustne Coca-Cola-maskiner på betongulvet og sci-fi-plakater på de rødmalede vægge.
Foruden at være liftstation rummer Galaaxy et hostel, flere restauranter og barer, hvor tjenerne serverer i hawaiiskjorter, et co-working space, en biograf og på ydersiden en klatrevæg. På den korte gåtur gennem liftstationens skizofrene indre føles sekunderne som første gang, man hører introen til ’In the Air Tonight’ med Phil Collins. Lange og forvirrende, men utroligt dragende.
Skydedørene lukker os ud i den alpine virkelighed. Den gyldne tåge har fået blå pletter. Temperaturen er underordnet, for den er præcis, som den skal være. Den lette sne dæmper symfonien af klampende skibindinger, der spænder de neonfarvede klynger af skigæster fast til deres bredeste artilleri.
