Det er først, da jeg lægger hovedet på de to store, bløde puder i min seng på hotelværelset i Madrids centrum, det helt går op for mig, at jeg rent faktisk er rejst væk fra Danmark. Tre timer med fly. Fra København til Madrid. Det føles som en lettelse, og jeg tager mig selv i at udgyde et tilfreds suk. Det lykkedes. Jeg er fremme.
Jeg falder i en dyb søvn. Måske også som en reaktion på, at det har krævet en hel del forberedelse at nå hertil.
Min rejse begyndte egentlig allerede i forrige uge, da det stod klart, at fase 2 i regeringens plan for en genåbning af rejseområdet ville træde i kraft 1. maj. Hermed ville de cirka 740.000 danskere, som er færdigvaccineret, samt en del af de 256.000, der har været smittet med coronavirus – kun dem, der har været smittet inden for de seneste 180 dage, og det gælder undertegnede – ikke længere være frarådet at rejse. De skal heller ikke testes eller i isolation, når de vender retur til Danmark.
En lille million danskere har altså nu mulighed for at rejse. Men hvordan er det så – selve turen med fly til eksempelvis Sydeuropa – og hvordan er stemningen derude? Det besluttede jeg mig for at undersøge.
