Ej, hvad er det her for et sted?!« udbryder fruen i bilen.
Den triller langsomt ned ad en stejl vej, som fører ind i en lillebitte bugt omgivet af skov og græsplæner besat med små Villa Villekulla’er i de yndigste pastelfarver. Nogle få er svenskrøde, men de fleste er gule, grå eller lyserøde, et enkelt brunt, og med sirligt snedkererede verandaer. I bunder glitrer fjorden, og vejen ender blindt, så det må jo være her, vi skal bo.




























