Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
»Hvad bliver det næste? Ingen mad? Ingen søvn?«.
Min kæreste kigger på mig med rædsel i blikket.
Klokken er 05.15 en fredag morgen i maj. Vi er lige stået op, har været i bad og sidder ved stuebordet. Og jeg har netop fortalt ham, at han skal undvære sin telefon i 41 timer.
»Det er et eksperiment«, siger jeg og tilføjer trøstende: »Og det bliver også hårdt for mig«.
