Mount Everest tårner sig op. Røde, hvide, gule, grønne og blå tibetanske bedeflag blafrer i vinden over os, mens isen på Gokyo-søen en halv kilometer under os flækker og sprækker, så det lyder som en laserkrig i ’Star Wars’. Det føles, som om at vi står på en fremmed planet. Og det mest utrolige er, at vi har denne bjergverden for os selv.
Min hustru og jeg står 5.300 meter over havoverfladen, midt i højdepunktet på vores trek i Nepal. Vi har gået i seks dage for at komme hertil, akklimatiseret efter alle kunstens regler, sovet i uopvarmede tea houses, bevæget os under, over og igennem skyer, haft direkte udsyn til verdens højeste tage, vaklet på gyngende hængebroer over vilde floder, set dyr med lange horn, utallige ørne og eksotiske fugle med farverige fjerdragter. Altsammen stort set uden at møde andre turister.
