Det er maj, og klokken nærmer sig midnat, mens solens sidste stråler maler himlen og bjergene i lyserøde nuancer. På min aftentur overrasker jeg et par gæs, der basker op med en øresønderrivende skræppen. Eller måske er det slet ikke så højt. Det virker bare sådan, fordi her ellers er helt, helt stille, eller tyst, som de nok vil sige her i det norske.Rejsedeklaration Støtt Norge
Tidligere på dagen er vi ankommet med båd til det lille øsamfund Støtt, hvor Eva Andersen tager imod os på kajen. Hun følger os de få hundrede meter til en gruppe rød- og gulmalede træhuse, der i gamle dage var en central handelsstation, og som i dag rummer restaurant og værelser til øens besøgende. De fleste huse er istandsat for nylig, men den samlede bebyggelse af huse, der står på stolper ud mod vandet, ligner meget mere et fiskerleje end et ferieresort.
