0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Marius Renner
Foto: Marius Renner

Gordon P. Henriksen tænder op for bålet foran Bjælkehytten, der nærmest ligger direkte på stranden ud til Isefjorden.

Et hemmeligt sted ved Isefjorden ligger en hytte, hvor det er forbudt at have travlt

Nu er det muligt at leje en isoleret beliggende gammel bjælkehytte til lige præcis det, du har lyst til. Alenetid, fiskested eller hele udtrækket, hvor manden bag Bjælkehytten, Gordon P. Henriksen, eksempelvis skræddersyr en dag, der passer til netop dig.

FOR ABONNENTER

Sådan ligger landet, når du bliver modtaget ved Bjælkehytten, som stedet hedder. Det første, der møder dig, er dog duften af tørret tang og lyden af den riflede sølvskinnende fjord, hvis bølger slår ind mod land kun 35 skridt fra den lille hytte under to store krogede egetræer, hvis efeu snor sig dekorativt og eventyragtigt rundt på hytten.

Det er Gordon P. Henriksens legeplads, et helle af isolation. En lille hytte med fire sovepladser, som han har fået råderet over af områdets ejer. Bygget en eller anden gang i 1920’erne af farfaren til stedets ejer, der havde været på dannelsesrejse i Canada og kom hjem med drømmen om at bygge en bjælkehytte af den slags, der ligger bag hvert et fyrretræ på de kanter.

Det er et nordamerikansk design, som Gordon P. Henriksen kan forstå. Han er selv halvt amerikaner og har boet og studeret i North Carolina og Maine, og det præger indretningen af Bjælkehytten.

Der er støbejernspander på væggen, brændeovn, køjeseng, et bjørneskind på gulvet, nips på hylder og vægge og et lille køkken med gasblus og køleskab. Udenfor er der rindende vand og udedas, bålområde, bænke og stole, inden man kan gå igennem et større hybenkrat, hvorefter man står på stranden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce