Kig efter havørnen! Det er nu, I burde kunne spotte den. Man kan kende den på vingefanget, der er på størrelse med en dørs højde«, siger Charlotte Strandfeldt, der er repræsentant for rederiet M/S Svanen.
Vi løber ud på dækket med kikkerter og forsøger at zoome ind på trækronerne, hvor man til tider kan se havørne, Nordeuropas største rovfugl, flyve over nationalparken Skjoldungernes Land. Vi har ikke heldet med os i dag, og fjordbåden ’Svanen’ sejler med sine 6 knob langsomt videre ind mod Roskilde Havn.




























