Hvor skal New York gøre af 14.000 menneskerester?

MINDE. Pårørende er utilfredse med, at uidentificerede menneskerester kan blive placeret i nyt museum.
MINDE. Pårørende er utilfredse med, at uidentificerede menneskerester kan blive placeret i nyt museum.
Lyt til artiklen

James Langer sidder og spiser sin frokost ved en park i nærheden af Ground Zero, hvor næsten 3.000 mennesker døde i terrorangrebet 11. september 2001. Han er en af de mange bygningsarbejdere, der i øjeblikket er med til at bygge det nye World Trade Center. »Det er et privilegium at være hernede og være med til at bygge en del af historien. Det er en god fornemmelse«. Sammen med mange af sine landsmænd føler James Langer et særligt slægtskab med området. Andægtig stemning Et par hundrede meter derfra, ved indgangen til mindemonumentet National September 11 Memorial for foden af det nye World Trade Center, står folk som vanligt i lange køer for at komme ind. Monumentet består af to bassiner, der er placeret der, hvor de to tårne stod indtil terrorangrebet 11. september 2001. På bassinernes kanter er de mange ofres navne ridset. Området blev indviet 11. september sidste år, og selv om fire millioner mennesker allerede har besøgt det, hersker der en nærmest andægtig stemning. Imellem de to bassiner ligger en pavillon. Den skal være indgang til et underjordisk museum. Og det byggeri har der været anderledes meget ballade om. Planen er, at det skal indeholde omkring 14.000 uidentificerede menneskerester fra de døde i terrorangrebet. Primært knogler. Og det har fået 17 familier, hvis pårørende døde, til at lægge sag an mod New York. I første omgang tabte de, men de har for nylig appelleret sagen, der efter planen kommer for retten i oktober. »Et museum som dette er et kommercielt foretagende, ikke et sted for ærbødighed«, siger advokaten Norman Siegel, der repræsenterer de 17 familier.

LÆS ARTIKEL Ny WTC-skyskraber er nu den højeste i New York

Familiernes ønske er, at menneskeresterne bliver placeret over jorden. Et sted, hvor de pårørende kan mindes deres afdøde familiemedlemmer i stil med den ukendte soldats grav på Arlington-kirkegården i Washington, D.C.

Folkene bag museet understreger, at der vil være en væg, der afskærmer knoglerne mod gæster inde i museet, og der vil blive lavet et familierum til de pårørende. Den eneste, der reelt får adgang til menneskeresterne, er en retsmediciner. Men det gør ikke familierne tilfredse.

»De familier, jeg repræsenterer, synes, at det minder om Ripley’s Believe it or Not-museum. En gimmick for at tiltrække turister, der tror, at de vil komme tæt på menneskeresterne«, siger Siegel.

Dansk arkitekt har været med
Forarbejdet til museet begyndte allerede i dagene og ugerne efter 11. september 2001. Den danske arkitekt Martin Stigsgaard var med til at indsamle nogle af de mange effekter, der skal udstilles i det kommende museum.

Dengang boede han tæt på World Trade Center og havde arbejdet i Tower One, hvor han gik til møder med klienter. Myndighederne bad det arkitektfirma, Martin Stigsgaard var ansat i, om at hjælpe med at indsamle effekter fra terrorangrebet. Martin Stigsgaard meldte sig til opgaven.

LÆS ARTIKELGoogle begår World Trade Center-brøler »Det vigtigste var selvfølgelig at redde menneskeliv, men der var nogle, som sagde, at det var så kæmpe en begivenhed – at vi ikke bare kunne ignorere det, at det her var et historisk faktum«, fortæller han. I begyndelsen gik Stigsgaard og et par kolleger rundt og ledte efter effekter og tog billeder iført gasmasker og hjelm. Han fortæller, at det var som at arbejde i et bombekrater – med militær, politi, FBI, ambulancer og læger overalt. »Folk kunne slet ikke forstå vores rolle, og vi syntes jo også, at det var lidt bizart«, fortæller han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her