Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Cykeltur. Fra Bali til Beijing på cykel.
Foto: Kåre Welinder

Cykeltur. Fra Bali til Beijing på cykel.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tag med på Thailands-etapen af en cykeltur på 10.000 kilometer

Stejle bjergetaper, gæstfrihed og ingen turister. Det er nogle af oplevelserne på den nordthailandske etape af cykelekspeditionen fra Bali til Beijing.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er en underlig følelse at cykle så stejlt opad, at jeg trods hele 24 gear ikke kan finde et lettere tråd. Og selv om stigningen er på svulstige 17 procent fortsætter mine ben som i trance.

Sveden vælter ud af den bare overkrop i den nordthailandske tropehede, hjernen bobler under hjelmen, og koncentrationen om den fysiske udladning gør, at jeg ikke kan fokusere skarpt på den fabelagtige udsigt over bjergskråninger og rismarkstapetserede dale, der åbenbarer sig meter for meter.

LÆS OGSÅ

Nogle ryttere fra min gruppe ligger foran mig, og nogle bagved, så jeg er helt alene på stigningen, hvor svingene aldrig stopper, vejen ikke flader ud og hvor jeg hvert andet sekund tænker på at stå af og trække det sidste stykke.

Men det gør det ikke.

Formen holder, jeg er stolt, ekstatisk og usårlig, da jeg når toppen og roligt triller over mod de ryttere, der allerede er nået frem og venter med bananer, vand og anerkendende smil.

Fra Bali til Beijing
Jeg er en del af en speciel form for aktiv ferie som Jysk Rejsebureau har udviklet i samarbejde med eventyreren Nicolai Bangsgaard.

Over syv etaper, af varierende sværhedsgrad og længde, skal en fjerdedel af jordens omkreds tilbagelægges på cykel.

Og selv om om den samlede tur, fra Bali i Indonesien til Beijing i Kina, er en historisk lang og vild form for ferie, så lader det til at være et eventyr, folk gerne vil deltage i og udfordre sig selv på.

Ekspeditionen begyndte i november sidste år og slutter 19. april. Jeg er en del af Thailands-delen, hvor 4. etape starter i Chiang Mai i den nordlige del af landet.

Herefter fortsætter turen videre over Mekong-floden, igennem Laos til slutmålet Kunming i Kina. Etapen er den mest udfordrende af de syv etaper, og der køres i gennemsnit 66 kilometer dagligt.

Der er afgang om morgenen klokken 08.00. Efter en kort briefing om dagens rute pedalleres de første meter, og det er også startskuddet for den bus med guide, der altid er bag den sidste rytter.

Guiden skifter fra land til land, så gruppen har en person med kendskab til det lokale sprog med, mens bussen fragter koldt vand, sæder til trætte ben og skadede ryttere og bagage, så deltagerne kun cykler med en lille taske på styret.

Morgenbriefingen er alt, deltagerne får at vide om ruten. Hvilke stigninger eller seværdigheder, der venter tre dage senere, ved deltagerne ingenting om.

Og det er med fuldt overlæg, da det er den bedste måde at få folk til at koncentrere sig om nuet.

Fysikken testes
Og det virker. Efter kort tid føles det som en luksus, blot at nyde vejen og oplevelsen. Og jo længere man kommer frem, jo mindre lægger man mærke til trafikken og flytter fokus til omgivelserne.

For at det ikke kun skal være cykling, bliver dagene krydret med tempelbesøg, markeder og andre seværdigheder. Ligesom underlaget varierer fra flersporede hovedveje til stejle bjergveje, stier gennem rismarker og kørsel gennem primitive landsbyer og pulserende storbyer.

Samtidig tester man fysikken. Og det er en fantastisk fornemmelse at køre sig selv helt ud, og efterfølgende nyde en svalende kold øl i timerne med ømme ben efter dagens etape eller på de få hviledage, der også er klemt ind på de 25 dage, etapen varer.

Og sjældent har jeg været på ferie, hvor stort set alle er i seng før klokken 21.00.

En af de skønne ting ved turen er de mange modsætninger, der mødes under en cykeltur igennem det frodige landskab.

Den ene time cruiser man på snoede bjergveje, hastigt vekslende mellem gear 1 og 24, langs Mekong-flodens bredder, midt i Asiens sagnomspundne, gyldne trekant, mens man tidligere har suset afsted blandt grus og gravemaskiner under tilblivelsen af en motorvej.

Man drøner med 70 km/t ned ad bakke og glemmer, at man kort forinden har knoklet sig op ad en bjergvej med en stigning på 18 procent uden mulighed for at geare længere ned.

Man bor på gode hoteller med eget toilet og bad, mens man få kilometer senere sidder på hug på et lokalt das, klods op ad lille indhegning i en baggård med to store, lugtende svin som tilskuere.

Cykelmærke på overarmen
Jeg havde regnet med et overtal af erfarne ryttere, da hele holdet mødtes på Hotel Eco Lodge i Chiang Mai dagen før starten på Bali-Beijings 4. etape på 1.800 kilometer fra Chiang Mai til Kunming i Kina. Men jeg tog fejl.

Flere deltagere havde aldrig kørt mere end til og fra arbejde, og fællesnævneren for gruppen var bare generel god form, lyst til aktiv ferie, udfordringer og eventyr. Aldersmæssigt lå deltagerne mellem 20 og 70 år.

I den mere erfarne afdeling var 64-årige Preben Stausholm fra Esbjerg, der med sit favoritcykelmærke Colnago tatoveret på venstre overarm kæphøjt proklamerede, at »det er skidt, hvis man ikke kan ordne en punkteret cykel på under tre minutter«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Til trods for den fysiske belastning, det selvsagt er at cykle så langt hver eneste dag, så glemte jeg ofte undervejs, at det var hårdt. Kombination af tropisk sved, de mange små detaljer i et landskab, der er blæst for turister og det, at alt opleves fra en cykel, gør forskellen.

Ting, der er dagligdag for de lokale, er en guldgrube af indtryk for os. Synet af den lille mand i grøften med vand til knæene, der vandede sine afgrøder med en lille spand i et tilsyneladende enormt vandingsprojekt.

Thai-familien på fem, der drøner forbi på scooter, mens de mindste smiler og råber »hello mister«.

Eller de mange små konversationer og sproglige guldkorn, der spontant opstår i kiosker og gadekøkkener, selvom succesraten for forståelse kan være ganske lille.

»Vi havde en spændende samtale. De forstod ikke meget, men synes det var vildt, vi skulle cykle så langt. Jeg prøvede også at forklare dem om mine hydrauliske skivebremser, men det forstod de vist ikke helt«, fortæller deltageren Esben Hindhede fra København efter et stop ved et af rutens mange gadekøkkener, der flere gange dagligt trakterer de energihungrende deltagere med friske måltider.

Faktisk er det utroligt, hvad thaierne kan trylle frem i selv de mest primitive køkkener. Og det til en pris på helt ned til fem kroner.

Alle ingredienser er friske, farverne stråler fra de grønne og røde chilier, og at slå sig ned ved et gadekøkken, hvor duften fra fem forskellige retter, stående fremme i store duftende gryder, får næsehår og smagsløg til at danse lystig cancan, og at man på samme marked også kan støde på spande med friske, næringsrige maddiker, opsprættede frøer og en rotte, der fiser hen over gulvet, er et eksempel på østens særegne mystik.

Nyd nuet

At rejse på denne måde giver også mulighed for at være både social og asocial, uden at nogen rynker på brynene. Vil man snakke er det bare at køre op på siden af en cykelkammerat og slå sig løs om alt og ingenting.

Og jo længere man når, jo mere indser man, at man faktisk ved ret meget om de folk, man er sammen med.

Over cykelnørderi og hyggelig smalltalk får man pludselig en flig af folks personlige problemer. Før jeg vidste af det var jeg fra gruppens arkitekt pludselig klogere på thaiers evne til at bruge bambus i byggeprojekter, mens jeg fra biologen vidste mere om ynglemønstret hos lysbugede knortegæs.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På den anden side ser ingen skævt, hvis man hellere vil cykle i sin egen verden og indsnuse de rullende indtryk. Opleve den stille damp fra landsbyernes vandløb i morgentimerne.

Være vidne til normale mennesker hverdag i en anden verden, uden indflydelse fra turistbureauer og guider med dollartegn i øjnene.

Studere udtrykket i folks ansigter, når slangen af danskere i en eksplosion af stramt, farvet cykeltøj og fartbriller snor sig stille igennem deres verden, der, selvom den blot forstyrres et øjeblik, giver en flok danske cykeleventyrere en oplevelse, der varer resten af livet.

Turengårtil.dk var inviteret med på 4. etape af Jysk Rejsebureau

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden