Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
UDSIGT. Ulrik Pedersen og Leif Svensson har nok en af verdens bedste kontor-udsigter.
Foto: JACOB EHRBAHN

UDSIGT. Ulrik Pedersen og Leif Svensson har nok en af verdens bedste kontor-udsigter.

Fly og lufthavne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kom med på en arbejdsdag i 10.000 meters højde

Hvad laver piloterne egentlig, når døren til cockpittet er smækket i? Turengårtil.dk kiggede to kaptajner over skuldrene på en flyvning fra København til Frankfurt.

Fly og lufthavne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

D’herrer Pedersen og Svensson har et kontor med en forrygende udsigt. Det ligger i 10 kilometers højde, og under os har vi det nordlige Europa.

Ulrik Pedersen og Leif Svensson er kaptajner i SAS, og på denne dag ligger deres kontor i snuden af et McDonnell Douglas-fly, der er på vej fra København til Frankfurt. De har fået besøg af turengårtil.dk, som har fået lov til at tage plads på et klapsæde i kaptajnernes ’kontor’.

I dag sidder Ulrik Pedersen i det venstre sæde i cockpittet, og dermed er han chef på flyvningen. Afgangen klokken 10.05 mod Frankfurt er dagens første tur for ham, mens hans makker, Leif Svensson, startede dagen klokken 5 i Paris for at flyve til København.

Inden de kan gå i luften i Kastrup, skal kaptajnen gå en tur rundt om flyet for at tjekke det for mulige skader.

»Jeg skal være sikker på, at flyet ikke er blevet ramt af fugle, en bil eller en bagagevogn, og jeg skal sikre mig, at dækkene ikke er flade eller beskadigede på anden måde«, siger Ulrik Pedersen, da han er tilbage i flyet efter kontrolrunden.

LÆS ARTIKEL

Mens passagererne går om bord, står døren til cockpittet stadig åben, og hvis man kaster et blik derud i de sidste minutter inden starten, vil man se de to piloter travlt optagede af at gennemgå diverse tjeklister og dokumenter.

»Det er f.eks. strengt ulovligt at lette, uden at det her er i orden«, fortæller Ulrik Pedersen og fremviser det særlige lastepapir – det fortæller, hvor meget bagage og hvor mange passagerer der er med i flyet, hvor de sidder samt en hel del andet. Det er tikket ind i cockpittet på en lille printer, der sidder ved styrmandens plads.

Det er tilsyneladende en stille dag i Kastrup, for SAS-flyet får lov til at lette tidligere, end det ellers først så ud til.

»Vores første slottid (tidspunkt for starten, red.) ville have givet os en forsinkelse på 20 minutter, men nu ser det ud til, at vi kommer af sted før tid«, lyder det med stor tilfredshed fra kaptajnen.

En kraftig traktor skubber flyet væk fra gaten, og piloterne har egentlig ikke travlt. Tidsplanen giver dem nemlig fem minutter mere end nødvendigt for at komme ud til startpositionen.

LÆS ARTIKEL

»Der kommer en Norwegian fra højre«, lyder en advarsel til SAS-flyet fra kontroltårnet. Det får lov til at passere.

Flyets mest støjfri sæder
Vi ruller ud på startbanen, og nu opdager vi, at vi sidder på flyets absolut bedst støjdæmpede pladser. Motorerne sidder helt omme bagi, og der er hverken støj eller vindsus, når kaptajnen giver gas.

I præcis dette fly buldrer det ret voldsomt i kabinen under starten, men helt ude foran fornemmer vi kun, at farten øges blødt og glidende. Snuden løfter sig, vi går op gennem skyerne og sætter kurs mod Frankfurt.

Det var Leif Svensson i det højre sæde, der tog sig af starten.

»Jeg tager også landingen i Frankfurt, og så kan Ulrik starte der og lande, når vi kommer tilbage til Kastrup. Det er meget normalt, at vi fordeler det på den måde«, siger Leif Svensson.

LÆS ARTIKEL

Højttalerne i cockpittet skratter jævnt hen hele tiden med forskellige beskeder.

»Vi kan også lytte med på beskeder fra flyveledere til andre fly, der ligger tæt på os. Især når vi skal lande, er det godt at vide, hvad de andre laver«.

De to piloter taler meget indbyrdes undervejs om tjeklister, ændret højde og hastighed etc.

»Vi briefer også hinanden om den lufthavn, vi skal lande i. Også selv om det er Kastrup, som vi ellers har fløjet på i mere end 20 år«, siger Ulrik Pedersen. Han har været 22 år i SAS, mens hans makker er oppe på 24 år.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Der er ret meget modvind i dag, og det betyder, at turen til Frankfurt kommer til at tage 5-10 minutter ekstra. Den slags små forsinkelser er der taget højde for i fartplanerne, så det vil ikke give problemer for passagererne.

LÆS ARTIKEL

Men modvinden har en anden ubehagelig konsekvens for flyselskaberne: Det sluger ekstra brændstof. På turen til Frankfurt brugte flyet 4.000 kilo brændstof. På hjemturen i medvind kunne det ’nøjes’ med 3.500 kilo.

Piloterne lander selv

Efter cirka en times flyvning nærmer vi os Frankfurt, og piloterne kunne faktisk godt overlade landingen til flyets automatik. »Dette fly kan ikke lette automatisk, men det kan lande selv i stort set al slags vejr. De fleste piloter foretrækker dog at lande selv. Det er jo trods alt også deres job«, siger Ulrik Pedersen. Da vi er nede i cirka 1.000 meters højde, tager Leif Svensson kontrollen over flyet, og han sætter det ned på jorden med et næppe mærkbart bump.



McDonnell Douglas-flyene er de ældste i SAS’ flåde, og de vil blive udskiftet med mere moderne Airbus-fly inden for en kort årrække. Piloten er dog ganske tilfreds med flyet:

»Jovist, hun er efterhånden en moden dame, men klarer alting rigtig godt«, siger Ulrik Pedersen om flyet, der her i Frankfurt blegner en hel del ved siden af f.eks. det spritnye Boeing 787 Dreamliner med bemaling fra det japanske selskab ANA, som vi passerer på vores vej gennem lufthavnen.

LÆS ARTIKEL

’Vores’ SAS-fly bærer da også præg af at være godt brugt. I cockpittet er malingen skallet af flere steder, og der er sprækker i polstringen på piloternes sæder. Al elektronik er dog nyeste standard, siger piloterne.

Nu står de over for den sidste udfordring på denne tur. Og det er at finde frem til den rigtige p-plads. Vi er landet på en helt ny bane i den fjerneste afkrog af lufthavnen og må nu zigzagge mellem andre parkerede fly og et hav af køretøjer, der vrimler rundt i landingsområdet. Piloten indrømmer, at det kan være en udfordring:

»At finde frem til det sted, hvor vi skal holde, kan nogle gange være det sværeste ved hele flyvningen«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden