Hører du til dem, der forsøger at se cool og afslappet ud, mens du læser den samme avisside om og om igen, eller forsøger du desperat at holde gang i en meningsløs samtale med sidemanden, mens jorden forsvinder under dig?
Så er du ikke alene. Ifølge flere undersøgelser er op mod halvdelen af alle flypassagerer utrygge ved eller direkte bange for at sætte sig ind i en flyvemaskine.
Pilotheltens gode råd Frygten for at flyve skyldes ofte myter og forkerte forestillinger om, hvad der kan forårsage en katastrofe. Men i virkeligheden er det unødvendigt at bekymre sig. Det siger den tidligere SAS-pilot, Stefan G. Rasmussen.
Luftkaptajnen blev i 1991 udråbt som noget, der minder om en national helt, da han nødlandede et SAS-fly på en sneklædt eng uden for Stockholm. Alle 129 ombordværende blev reddet.
Siden har Stefan G. Rasmussen haft en karriere som tv-vært og folketingsmedlem – og han har i mange år været en eftertragtet foredragsholder. I disse dage har han besøg af et produktionsfirma fra Canada, Mayday Air Crash Investigation, der skal lave et program om hans nødlødning. Programmet vil til efteråret blive vist på National Geographic og Discovery.
Rasmussen vil aflive myterne
Selvom Rasmussens egen historie med al tydelighed viser, at det ikke altid er helt ufarligt at flyve, så vil den pensionerede luftkaptajn hellere end gerne være med til at aflive de mange myter, der omgærder trafikken i luften:
"Jeg har stadig så stor kærlighed til flyvningen, og det er så fantastisk et transportmiddel, at jeg meget gere vil være med til at aflive myterne. Og det er ærgerligt, hvis folk ubegrundet skal gå rundt og være bange for noget så skønt,” siger han.
1. Kan en tændt mobiltelefon få flyet til at falde ned?
”Nej. Ikke bare sådan. Men det er alligevel ikke en myte, jeg vil være med til at aflive.
Alle elektroniske apparater udsender radiobølger, og en uheldig linjeføring eller et sammentræf af uheldige omstændigheder kan i værste fald forårsage ulykker. I den digitale verden er hele verden bygget op af nuller og 1-taller, og hvis blot ét tal ændres til det andet, kan det i værste fald være uheldsvangert.
I mobiltelefoniens barndom har jeg som pilot været udsat for, at strålingen har virket forstyrrende ind, og selvom nyere mobiltelefoner har svagere sendere end de gamle og derfor påvirker systemerne mindre end førhen, så er det ikke uden grund, at man beder folk om at holde dem slukket.
Med hensyn til Air New Zealands planer om at tilbyde sms'er, så kender jeg New Zealands holdning til flysikkerhed, så derfor er jeg ikke så nervøs for det i lige præcis dette tilfælde. Det er en af de nationer, som jeg har stor tiltro til – hvis det var et russisk flyselskab ville jeg nok have en lidt anden holdning.
Da jeg sad i folketingets trafikudvalg havde jeg meget fokus på netop New Zealand, fordi de altid har været langt fremme, når det gælder trafiksikkerhed, og jeg er da ret overbevist om, at man også i dette tilfælde, ved hvad man gør. Uden at kende noget nærmere til det, går jeg ud fra, at de har foretaget en række tests, som har vist, at det kan lade sig gøre uden at give problemer for sikkerhed."
2. Kan vingerne falde af i luften?
”Nej, det er meget usandsynligt.
Vingerne er en konstruktiv del af flyet, og når flyet flyver, er det konstruktionsmæssigt i bedre balance, end når det står på jorden. Vingerne kan vibrere – det betyder blot, at de er fleksible og bygget til stærk belastning. Kommer man i turbulens eller lignende, har man en meget stærk konstruktion – og jeg har aldrig hørt tale om, at vingerne er faldet af et fly.
Et fly gennemgås nøje ud fra fastlagte intervaller – hvor mange starter og landinger, det har haft – hver enkelt bolt efterses.”
3. Falder flyet ned, hvis lynet slår ned?
”Nej, bestemt ikke.
Men lynet kan virke forstyrrende på instrumenterne, så hvis et fly bliver ramt af et lyn, vil det blive tjekket, og kompasserne efterset.
Lyn lyder voldsomt for dem, der sidder inde i flyet, men metallet udenpå flyet leder lynet bagover langs flyet mod lynaflederne, som er monteret på vingerne og på halen. Man bruger ofte udtrykket Faradays bur om flyet – en reference til den engelske fysiker Michael Faraday, der viste, at når et lyn rammer en metalgenstand, vil det kun ramme på oversiden.
Under en anflyvning i Norge med en DC 9 blev vi engang en nytårsaften ramt af et ordentligt lyn, og der kunne jeg med det samme berolige passagererne og fortælle, at der ikke var nogen fare på færde.”
4. Kan flyet tippe, hvis det er forkert lastet?
”Ja, det kan det. Men fly har forskellige systemer, som tjekker, at flyet er rigtigt lastet, før det går i luften, og fejl vil så godt som altid blive registreret, længe før flyet skal lette.
Det, der er vigtigt, er, at flyets tyngdepunkt holdes sådan, at der er fuld manøvredygtighed på flyets rorflader. Men som sagt sker den slags stort set aldrig – luftfarten opererer jo med en nulfejlsstrategi: fejl er ikke tilladt.”
5. Lyde fra flyet er et dårligt tegn
"Nej, overhovedet ikke.
Flyet består af alle mulige dele, som hver især giver lyde. Det kan være på jorden, når lastrummene lukkes, det kan være hydraulikpumper, der sætter i gang undervejs, det kan være motorerne, når der gives enten mere eller mindre gas, eller det kan være lydene, man kan høre, når hjulene trækkes ind efter afgang og forud for landing.
Der er ikke af nogen af lydene, som er svære at forklare – og jeg ville da ønske, at man gjorde noget mere ud af at gøre det, så folk ikke var nervøse uden grund."
