Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Santa Maria Design Group/Santa Maria Design Group
Foto: Santa Maria Design Group/Santa Maria Design Group
Fly og lufthavne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kan en tændt mobiltelefon få dit fly til at styrte ned?

Halvdelen af alle passagerer er bange for at flyve. Få aflivet 10 myter og katastrofetanker med pilothelten Stefan G. Rasmussen.

Fly og lufthavne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hører du til dem, der forsøger at se cool og afslappet ud, mens du læser den samme avisside om og om igen, eller forsøger du desperat at holde gang i en meningsløs samtale med sidemanden, mens jorden forsvinder under dig?

Så er du ikke alene. Ifølge flere undersøgelser er op mod halvdelen af alle flypassagerer utrygge ved eller direkte bange for at sætte sig ind i en flyvemaskine.

Pilotheltens gode råd Frygten for at flyve skyldes ofte myter og forkerte forestillinger om, hvad der kan forårsage en katastrofe. Men i virkeligheden er det unødvendigt at bekymre sig. Det siger den tidligere SAS-pilot, Stefan G. Rasmussen.

Luftkaptajnen blev i 1991 udråbt som noget, der minder om en national helt, da han nødlandede et SAS-fly på en sneklædt eng uden for Stockholm. Alle 129 ombordværende blev reddet.

Siden har Stefan G. Rasmussen haft en karriere som tv-vært og folketingsmedlem – og han har i mange år været en eftertragtet foredragsholder. I disse dage har han besøg af et produktionsfirma fra Canada, Mayday Air Crash Investigation, der skal lave et program om hans nødlødning. Programmet vil til efteråret blive vist på National Geographic og Discovery.

Rasmussen vil aflive myterne
Selvom Rasmussens egen historie med al tydelighed viser, at det ikke altid er helt ufarligt at flyve, så vil den pensionerede luftkaptajn hellere end gerne være med til at aflive de mange myter, der omgærder trafikken i luften:

"Jeg har stadig så stor kærlighed til flyvningen, og det er så fantastisk et transportmiddel, at jeg meget gere vil være med til at aflive myterne. Og det er ærgerligt, hvis folk ubegrundet skal gå rundt og være bange for noget så skønt,” siger han.

1. Kan en tændt mobiltelefon få flyet til at falde ned?

”Nej. Ikke bare sådan. Men det er alligevel ikke en myte, jeg vil være med til at aflive.

Alle elektroniske apparater udsender radiobølger, og en uheldig linjeføring eller et sammentræf af uheldige omstændigheder kan i værste fald forårsage ulykker. I den digitale verden er hele verden bygget op af nuller og 1-taller, og hvis blot ét tal ændres til det andet, kan det i værste fald være uheldsvangert.

I mobiltelefoniens barndom har jeg som pilot været udsat for, at strålingen har virket forstyrrende ind, og selvom nyere mobiltelefoner har svagere sendere end de gamle og derfor påvirker systemerne mindre end førhen, så er det ikke uden grund, at man beder folk om at holde dem slukket.

Med hensyn til Air New Zealands planer om at tilbyde sms'er, så kender jeg New Zealands holdning til flysikkerhed, så derfor er jeg ikke så nervøs for det i lige præcis dette tilfælde. Det er en af de nationer, som jeg har stor tiltro til – hvis det var et russisk flyselskab ville jeg nok have en lidt anden holdning.

Da jeg sad i folketingets trafikudvalg havde jeg meget fokus på netop New Zealand, fordi de altid har været langt fremme, når det gælder trafiksikkerhed, og jeg er da ret overbevist om, at man også i dette tilfælde, ved hvad man gør. Uden at kende noget nærmere til det, går jeg ud fra, at de har foretaget en række tests, som har vist, at det kan lade sig gøre uden at give problemer for sikkerhed."

2. Kan vingerne falde af i luften?

”Nej, det er meget usandsynligt.

Vingerne er en konstruktiv del af flyet, og når flyet flyver, er det konstruktionsmæssigt i bedre balance, end når det står på jorden. Vingerne kan vibrere – det betyder blot, at de er fleksible og bygget til stærk belastning. Kommer man i turbulens eller lignende, har man en meget stærk konstruktion – og jeg har aldrig hørt tale om, at vingerne er faldet af et fly.

Et fly gennemgås nøje ud fra fastlagte intervaller – hvor mange starter og landinger, det har haft – hver enkelt bolt efterses.”

3. Falder flyet ned, hvis lynet slår ned?

”Nej, bestemt ikke.

Men lynet kan virke forstyrrende på instrumenterne, så hvis et fly bliver ramt af et lyn, vil det blive tjekket, og kompasserne efterset.

Lyn lyder voldsomt for dem, der sidder inde i flyet, men metallet udenpå flyet leder lynet bagover langs flyet mod lynaflederne, som er monteret på vingerne og på halen. Man bruger ofte udtrykket Faradays bur om flyet – en reference til den engelske fysiker Michael Faraday, der viste, at når et lyn rammer en metalgenstand, vil det kun ramme på oversiden.

Under en anflyvning i Norge med en DC 9 blev vi engang en nytårsaften ramt af et ordentligt lyn, og der kunne jeg med det samme berolige passagererne og fortælle, at der ikke var nogen fare på færde.”

4. Kan flyet tippe, hvis det er forkert lastet?

”Ja, det kan det. Men fly har forskellige systemer, som tjekker, at flyet er rigtigt lastet, før det går i luften, og fejl vil så godt som altid blive registreret, længe før flyet skal lette.

Det, der er vigtigt, er, at flyets tyngdepunkt holdes sådan, at der er fuld manøvredygtighed på flyets rorflader. Men som sagt sker den slags stort set aldrig – luftfarten opererer jo med en nulfejlsstrategi: fejl er ikke tilladt.”

5. Lyde fra flyet er et dårligt tegn

"Nej, overhovedet ikke.

Flyet består af alle mulige dele, som hver især giver lyde. Det kan være på jorden, når lastrummene lukkes, det kan være hydraulikpumper, der sætter i gang undervejs, det kan være motorerne, når der gives enten mere eller mindre gas, eller det kan være lydene, man kan høre, når hjulene trækkes ind efter afgang og forud for landing.

Der er ikke af nogen af lydene, som er svære at forklare – og jeg ville da ønske, at man gjorde noget mere ud af at gøre det, så folk ikke var nervøse uden grund."

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

6. Kan flyet falde ned i et lufthul?

"Ja. Eller det vil sige – lufthuller findes ikke, men der er noget, der hedder turbulens. Og turbulens er sjældent farligt, så længe man sidder i sit sæde med sikkerhedsbæltet fastspændt.

Det kan i værste fald være meget ubehageligt. Når der er tale om alvorlig turbulens – det vil sige, når man er på grænsen til at miste kontrollen over flyet – er det ikke sjovt for nogen parter. Men piloter er trænet til at tage hånd om den slags."

7. Er det et krisetegn, når man ikke hører fra cockpittet?

”Nej, men det kan betyde, at folkene ombord ikke ved, at de også er ansat i servicesektoren.

Tavshed fra cockpittet i længere tid er ganske enkelt unødvendig dårlig service. Mange passagerer, der er utrygge ved at flyve, kan blive beroliget af en stemme i højttalerne, og fra cockpittet kan man gøre meget for at berolige folk ombord ved at fortælle dem, hvad de kan forvente.

Min egen kone gennem 35 år er stadig nervøs for at flyve. Når hun spørger mig, hvad den lyd eller den rystelse var for noget, og jeg derefter forklarer det, siger hun altid: ”Det kunne de da bare have sagt!” Og det er lige netop pointen.

Man kan sagtens forklare undervejs. Det er noget med at have respekt for andre mennesker.”

8. Er motorbrand lig med katastrofe?

”Nej, det er det ikke.

Det er altid ubehageligt med brand ombord på et fly, men der er forholdsregler, og man kan som regel slukke en brand lynhurtigt. Piloter er trænet i at håndtere tingene i den rette rækkefølge, og man vil ofte kunne fortsætte flyvningen mod bestemmelsesstedet, selvom en af motorerne bryder i brand.”

9. Styrter flyet, hvis motorerne svigter under landing?

”Nej, det gør det ikke.

Enhver genstand med vinger er i stand til at svæve. Jo tungere flyet er, desto længere kan det svæve. Det tager længere tid at få et fly i højden, hvis det er tungt, end hvis det er let. Det tager tilsvarende længere tid at få det ned.

Jo højere oppe, jo bedre – der er større risiko for ulykker, hvis motorerne sætter ud tættere på jorden. Men igen er det en af de ting, som piloterne er trænet i at håndtere.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

10. Kan flyet støde ind i andre fly i luften?

”Ja, det kan det i princippet. Men det er heldigvis usandsynligt.

Piloten bliver via Air Traffic Controller alarmeret, hvis flyet er for tæt på et andet. Det sikres altid, at der er separation mellem flyene. Den indbyrdes afstand mellem flyene er altid den samme. Det er dog ikke det samme, som at piloten bare kan lægge sig til at sove. Man må også kigge ud gennem vinduerne. Stort set samme princip som på motorvejen. Blot med mange flere tekniske hjælpemidler.”

Udforsk vores guides: Strande, restauranter, seværdigheder

Sol & strand:Gran Canaria,Sharm el-Sheikh, Cypern, Agadir, IstrienStorby:Rom, Lissabon, London, Berlin, Firenze, København, Se flere

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden