Det her vidste du med garanti ikke om San Francisco International Airport:
En gruppe geder har skabt et brandbælte ved at æde vegetationen i bund rundt om lufthavnen. Et hold af vinduespudsere er berømte for deres unikke pudseteknik. Og stedets førerløse lufthavnstog har en punktlighed på 99,7 procent.
Lufthavnen i San Francisco, SFO som den kaldes, tænker alternativt og anderledes.
Ikke blot er der indrettet et yoga-rum til de ventende passagerer, men SFO er også begyndt at bruge YouTube til at vise små film, som går bag om hverdagen i den travle lufthavn.
Det er selvfølgelig dejligt nyt for lufthavnens marketingafdeling, men også sjovt for flynørder verden over.
Ny video om kuffertens vej gennem lufthavnen hitter'Inside SFO' hedder videoerne, der tager interesserede videokiggere med rundt bag scenerne i en af USA' største og mest travle lufthavne.
Man kommer hører udover eksemplerne øverst også om det nye kontroltårn og får fortalt, hvad der sker, når ankomsten af et nyt flyselskab skal fejres.
SFO er flere gange blevet rost for sin innovative brug af sociale medier, og udvikler løbende nyt indhold til en række forskellige kanaler.
En enkelt rygsæk kan sætte hele lufthavnen i ståForuden de medarbejderproducerede videoer på YouTube gælder det eksempelvis også Twitter, Facebook, Instagram, Linkedin, Pinterest og Yelp.
San Francisco International Airport ligger omkring 21 kilometer fra centrum af San Francisco. Årligt gør omkring 45 millioner mennesker brug af lufthavnen i San Francisco.
shb
fortsæt med at læse




























