0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flyselskab skylder danskere million: Fogeden venter i lufthavnen

Det spanske flyselskab Vueling er mandag 27. august indkaldt til møde i fogedretten i Københavns Lufthavn.

Fly og lufthavne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Siden 2014 har det spanske flyselskab Vueling tabt flere end 70 sager, hvor danske kunder har krævet kompensation for aflyste og forsinkede fly.

Flyselskabet har dog ikke betalt de mere end én million kroner, som det ifølge flyforsinkelse.dk, der repræsenterer kunderne, skylder.

Nu skal Vueling møde op i Københavns Lufthavn mandag 27. august klokken 08.30 til møde i fogedretten, viser flere indkaldelser, Ritzau har set.

Fogedretten ved Københavns Byret har ikke tidligere foretaget fogedsager i Københavns Lufthavn, oplyser dommerfuldmægtig Jesper Kirstein.

Pr og marketing manager Line Jensen fra flyforsinkelse.dk fortæller, at det ikke har været muligt at indkassere pengene på egen hånd.

»Det har været en udfordring, at Vueling ikke har haft kontor i Danmark, så vi ikke har kunnet opsøge dem på en adresse. Derfor er de blevet indkaldt til Københavns Lufthavn i stedet«, siger hun.

Hun fortæller, at datoen for fogedsagen er valgt, fordi selskabet der har fire flyafgange.

»Vores advokat og fogeden vil så tage udlæg i det, de har af værdi på flyet. Hvis det er leaset, kan de ikke tage selve flyet, men så må vi gøre det i byttepenge og de toldfrie varer, de har om bord«, siger Jensen.

Sagen afsluttes, hvis Vueling betaler

Dommerfuldmægtig Jesper Kirstein udtaler sig ikke om konkrete sager. Han fortæller, at man ved sådan et møde, som Vueling er indkaldt til, først finder ud af, hvor meget der skyldes, og om skyldneren kan betale.

Kan selskabet ikke det, skal det redegøre for sine økonomiske forhold. Ejer det aktiver, der kan stilles i sikkerhed, kan der foretages et såkaldt udlæg i aktivet.

»Bliver der foretaget udlæg i for eksempel et fly, kan det i sidste ende blive solgt på tvangsauktion, hvis skyldneren ikke betaler«, forklarer han.

Hvad der konkret sker i sådanne sager afhænger blandt andet af, hvad rekvirenterne - dem, der har penge til gode - beder om.

»Om vi vil holde på flyet, afhænger af, hvad rekvirenterne anmoder om. De kan anmode om, at der bliver foretaget rådighedsberøvelse af aktiverne efterfølgende«.

»Det er svært at sige noget om, hvad der konkret kommer til at ske. Det kan jo også ske, at skyldnerne betaler, og så er sagen jo sådan set afsluttet«, siger Kirstein.

Vueling er hverken telefonisk eller skriftligt vendt tilbage på Ritzaus henvendelser for en kommentar.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden