STILLE. Man er stort set alene, når man løbet offpiste på bjerget i Les Menuires.
Lyt til artiklen
Henter...
Det giver et sug i maven, da skispidsernes runde kanter stritter frit ud i luften. Under os forsvinder sneen i et brat fald, hældningen er mest af alt bare en hvid væg. Pascal, vores offpiste-guide, peger ud over i den uberørte sne.
»Hold til højre, følg mig, og stop, når jeg stopper«, siger han, flytter vægten fremad på skiene, og få sekunder senere er den rødklædte skiinstruktør forsvundet i små korte sving.
Jeg sætter efter ham, skiene synker ned i den dybe sne, kun spidserne er synlige, mens det hvide pulver hvirvler op på begge sider. Tydelige spor tegner sig i bjerget bag mig, mens jeg krydser små stier skabt af dyrespor og forsøger at holde balancen.
Mine medelever skriger begejstret, men stilheden sluger hurtigt lyden. Vi er stort set alene på bjerget.
Les Menuires i de franske Alper er en del af kæmpeområdet De Tre Dale, hvor lange køer til skilifterne og horder på pisterne ikke er noget særsyn. Men her, få sving fra den gængse vej ned, kan turisterne tælles på én enkelt hånd.
Les Menuires rummer masser af god offpiste, og det meste begynder på bjergtoppen La Masse på toppen af den anden telekabine fra byen. Her er mere upræpareret bjerg end i noget andet område af De Tre Dale, fortæller skiinstruktør Pascal, der har brugt flere år på at perfektionere sin viden om området.
Men det er ikke alt sammen skæg og leg, indskærper han, da vi er på vej op med telekabinen. Der er regler, når man forlader pisterne.
»I skal altid stoppe, når jeg stopper. Og det skal ske højere oppe på bjerget end mig. Ingen kører længere end guiden«, siger han alvorligt.