Min første rejse…
gik til Sverige. Det var engang i starten af halvtredserne, og jeg har været omkring 10 år gammel. I årene efter krigen rejste man ikke meget, og vi holdt som regel ferie i Danmark. Men jeg husker tydeligt, da vi begyndte at rejse til mine bedsteforældres sommerhus i Arrild ved Kullen. Især turen med båden og de smukke omgivelser. Den hyggelige by ligger ud til Skäldaviken, der ligger lige så smukt som Nice. Her er bare ikke al det skidt, man finder i Nice, og så er det kun en times kørsel fra København.
LÆS ARTIKELDansk dyrepasser i Afrika: »Grænsepolitiet truede os med rifler«Min bedste rejse... var i somrene 1964-67 og gik til byen Khora Sfakion på Kreta i Grækenland. Min kæreste og jeg boede sammen med nogle af vores allerbedste venner i byen sommeren over. Vi lejede den øverste etage i et hvidt firkantet hus. Det, at jeg kunne tale græsk, gjorde det muligt at bo der og være tæt på den lokale befolkning. Vi boede under meget primitive forhold. Alt vandet skulle hentes fra en brønd udenfor byen, som lå helt ned til Middelhavet. Det var en lille hyggelig fiskerby med en lidt oprørsk befolkning. Politistationen var så stor, at den næsten havde ligeså mange betjente ansat, som der var beboere i byen. Da Juntaen faldt i Grækenland i 1974 kom to efterhånden ældre modstandsfolk ned fra bjergene med våben. De havde levet oppe i højderne og var blevet forsynet med mad og drikke fra de lokale. Min værste rejse… gik, uden nogen tvivl, til Moskva i december 1980. Jeg rejste sammen med Vibeke Sperling (på daværende tidspunkt ansat på Dagbladet Information, i dag udenrigsmedarbejder for Politiken, red.) men vi boede på to forskellige hoteller. Vi havde hver en KGB-mand, som fulgte os overalt. Da jeg var på mit hotelværelse, ringede jeg til Vibeke og berettede om ’min’ KGB-mand. Da jeg senere mødtes med ham, var hans ansigtsudtryk anstrengt og vredt. KGB havde siddet og lyttet med på telefonen. Det var lige efter, at der havde været OL i Moskva, og der var absolut ingenting at spise. Jeg levede faktisk af vodka og de tre pakker Toblerone, der egentlig var købt i Kastrup lufthavn, som gaver til mine børn.
LÆS ARTIKELRejseminder: Skulle jeg dø i et mørkt gadekryds i Sydirak?På rejser medbringer jeg altid... to køkkenknive. En til at skære brød, kød og grøntsager med og så en lille til at rense grøntsager med. Jeg kan godt lide at lave mad, og det er derfor rart at have mine to knive med mig. Det eneste sted, jeg ikke kan få lov til at rejse hen med dem i bagagen, er til Danmark. Det er simpelthen ulovligt. Min favoritrejsepartner... er min kone og mine børn. Det er rart at opleve ting sammen og kunne snakke om dem efterfølgende. Man oplever ofte først, når man får sat ord på det, man har set. Det er lidt som en billedtekst i avisen. Hvis der ikke er nogle ord under billedet, der forklarer, hvad man ser, så forstår man det ikke rigtigt. Min seneste rejse... gik til Israel, hvor jeg befinder mig nu. Vi er nede og besøge Herbert Pundik og hans kone Sussi. De to mest vidunderlige danskere, jeg kender.
