Min første rejse ...
var turen til Bornholm i 7. klasse med Lem Stationsskole i Vestjylland i 1968. Det var første gang, jeg rigtigt var ude at rejse. Familien tog på madpakketure, men det at rejse var jeg slet ikke bekendt med. Bornholmsturen var første gang, jeg sejlede over Storebælt og besøgte København. Turen står lysende klart for mig.
LÆS ARTIKELSkuespillers rejseminder: »Altså, vi er jo ikke idioter, men nysgerrige med stort N«
Min bedste rejse ...
må nok være en 16-dages tur til Kina i 1997 med hele familien. Det var et møde med en ny verden, hvor der skete rigtig meget, og McDonald’s-kulturen var allerede begyndt at sætte sit præg på kinesernes fysik. Vi fik dog en voldsom skræk i livet en aften, da vi var i nærheden af Maos mausoleum ved Den Forbudte By. Pludselig blev vi omringet af militær og politi, fordi vi ganske uvidende havde bevæget os ind på forbudt område.
Min værste rejse ...
var i USA i 1996, hvor jeg deltog i en flådeøvelse og under opholdet fik besked om, at forsvarschef Hans Jørgen Garde og hans hustru, Anna, og flere andre af mine bekendte var styrtet ned med et fly på Færøerne. Alle om bord blev dræbt. Jeg blev kaldt hjem for at forestå modtagelsen af kisterne. Det prægede os i flere år i søværnet og forsvaret, fordi der var tale om gode kolleger og bekendte.
Nicolai Moltke-Leths rejseminder: »Vi efterlod alt og flygtede i fuld fart ned til båden«
På rejser medbringer jeg altid ...
min salmebog, den kan jeg ikke undvære. Dansk kristendom er kogt ned i de fantastiske salmer. Grundtvigs ’Hil dig, frelser og forsoner’ er nok min favorit, fordi det er den dogmatik og kristendom, jeg identificerer mig med. Jeg både læser og synger salmerne – også når jeg er alene på et hotelværelse.
Min favoritrejsepartner ...
er min kone, Solveig, og vi rejser virkelig meget sammen, især nu efter at Solveig er blevet pensioneret som præst. Vi benytter enhver lejlighed til at besøge kunstmuseer, fordi vi er begejstrede for moderne kunst. Solveig har styr på alt med billetter, pas, nøgler, afgangs- og ankomsttider, så jeg kan fralægge mig ethvert ansvar. Efter 35 års giftemål er vi nærmest vokset sammen, men heldigvis bliver vi ved med at udvikle og inspirere hinanden.
