Min første rejse ...
gik helt over til København fra min fødeby Silkeborg. Det var noget af en tur i 1960’erne, i familiens første bil, som var udstyret med både trinbræt og ’blinklys’, som var nogle refleksbelagte vinger, man slog ud fra bilen. Til gengæld var der ingen sikkerhedsseler, de voksne røg cigaretter, og jeg trænede på færgen fra Juelsminde til Kalundborg (tre timers overfart, mine damer og herrer) i ikke at lyde jysk, for det var vældig pinligt dengang.
Min bedste rejse ...
er én af de mange, vi har haft til den samme lille fiskerby i Caribien. Fra ungerne var små, tog vi fri fra juleræset og fandt på en rundrejse stedet ved et tilfælde, og siden har vi været der en 12 gange. Hvorfor lede, når man nu har fundet det ultimativt fedeste sted, hvor tiden går ufatteligt langsomt med ikke særligt meget. I et lille hus med udsigt til landsbyens langsomme liv. En vidunderlig plet med de skønneste mennesker, der bestemt heller ikke har travlt og generelt er uden de store fordringer til andet end at fiske og nyde tilværelsen.
