Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Privatfoto
Foto: Privatfoto

SKUESPILLERFERIE. Karen-Lise Mynster har netop haft premiere på forestillingen ’Tilgiv mig’ på Rialto Teatret i København og ses her på en ferie i Israel i 2012.

Rejseminder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rejseminder: Mød skuespilleren, der kan bestille øl på alle sprog

Karen-Lise Mynsters største rejseoplevelse var en tur til Damaskus inden borgerkrigen.

Rejseminder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den rejse, der har gjort størst indtryk på mig, er ...

14 dage til Damaskus i Syrien et halvt før det arabiske forår i december 2010.

Min mand, Søren (Spanning, red.), ville gerne derned, fordi han havde hørt, at religionerne – både den jødiske, kristne og muslimske – havde levet side om side i over tusind år. Vi ville gerne opleve et sted, hvor det var muligt.

Vi boede på Det Danske Institut i souken eller basaren, men rejste også rundt i landet. Det var en smuk rejse, for vi blev budt og følte os velkommen.

Jeg tror, at det er vigtigt at rejse ud, for man forstår verden på en helt anden måde, end hvis man bare har set den på tv. Vi kom hjem med en følelse af både at være velkomne og have oplevet noget fremmedartet.

Jeg kan bedst lide at rejse ...

efter kulturoplevelser. Når man kommer til en storby, skal man selvfølgelig se de mest kendte museer, men det er også vigtigt at finde de kulturværdier, som ikke står i diverse guides.

Derfor er det ofte det bedste at få råd fra andre, som siger ’det og det, skal I se’. Engang i Toscana så vi en lille pilgrimskirke, som lå helt afsondret og uden pryd, men var meget åndelig.

Den havde vi hørt om fra andre. Jeg kan også godt lide aktive rejser som ski-, vandre- og cykelture, så oplever man tingene meget bedre end i bil.

Jeg vil aldrig rejse til ...

de syv olierige Forenede Arabiske Emirater. Hoteller på 100 etager med guldbelagte toiletsæder og kunstige skibakker er slet ikke noget for mig.

Jeg kan få helt grundangst over f.eks. Dubai og al den rigdom, som er forstemmende, fordi den ikke har noget med mennesker at gøre.

Uanset hvor varmt og hvor mange swimmingpools der er, siger det mig ikke en skid.

På ferien kan jeg få ...

en lille skid på om eftermiddagen, når vi sidder på en café og kigger på folk. Jeg kan sidde fire-fem timer og bare glo på mennesker.

Det gør jeg aldrig herhjemme. Så spiser jeg også enorme mængder af mad, fordi jeg elsker at smage alle specialiteterne på destinationen. Når man rejser, skal man leve sig ind i rejsemålet og kulturen.

Jeg står også i kø flere timer for at opleve en seværdighed. Det er gør jeg heller ikke hjemme.

Jeg kan bestille øl på ...

alle sprog. Jeg siger bare Carlsberg, det virker hver gang.

Mit mest mindeværdige feriemåltid ...

fik jeg på Bali for mange år siden. Jeg havde spist mad, som var tilpasset turister og ikke så stærk på den lokale restaurant, men var også inviteret til bryllup, hvor der var et utal af retter.

Maden var imidlertid så stærk, at jeg lige var ved at omkomme. Det var som ild, der stod ud af munden på mig.

Jeg forsøgte at køle mig med vand og brød, men prøvede samtidig at være en pæn gæst, men det var ulideligt.

Min bedste kunstoplevelse ...

var, da jeg så Peter Brooks ’La Tragédie de Carmen’ i Paris i et teater, som havde været udsat for en brand, men kulisserne passede perfekt.

I det hele taget har jeg haft en masse store kunstoplevelser i udlandet, hvor jeg bagefter har tænkt:

Gud, kan opera være sådan. Kan teater være sådan.

Det dummeste, jeg har gjort på en rejse ...

var, da jeg gik offpiste på en skitur i Trysil i Norge og havde store problemer med at finde hjem igen, men var heldig, at det ikke blev dårligt vejr.

En anden gang var i Grækenland, da jeg gjorde det, man aldrig må gøre, svømmede ud efter en badebold, og der var stærk strøm.

Jeg kunne selv komme ind, men gjorde folk på stranden urolige.

Det irriterer mig mest på rejsen, når ...

jeg ikke kan sproget.

I England er det ikke noget problem, men jeg taler hverken flydende fransk eller tysk og slet ikke italiensk og arabisk, og det irriterer mig vanvittigt, fordi der er så mange mennesker i de lande, man får lyst til at tale og udveksle erfaringer med.

Med sproget opdager man mangfoldigheden, men også, hvor ens vi egentlig er, ligegyldig hvor man rejser hen.

Det mest mindeværdige hotel, jeg har boet på ...

lå i Sydafrika. Vi boede i små hytter, som lå på et bjerg, hvorfra man kunne se hele horisonten rundt.

Det var som at stå på verdens tag ved solopgang og solnedgang, og nede i floddalen kunne man se dyr komme for at drikke.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der løb aber og vildsvin rundt. Det var tæt på grænsen til Botswana.

Jeg rejser altid tilbage til ...

Paris. Byen er altid et kick for mig. Paris byder på helt forskellige arrondissementer eller kvarterer, og i Paris kan man gå hele verden rundt.

Jeg elsker at fare vild i Paris og opleve byen på en helt anarkistisk måde, for man støder altid ind i en metro, så man kan finde hjem igen.

Mit bedste tip til ...

Paris har jeg ikke nogen af, for jeg kan ikke huske navne.

Jeg har ikke nogen rejseguidebog – på den måde er jeg utjekket.

Min næste rejse ...

håber jeg, går til Lissabon til sommer. Jeg har aldrig besøgt den portugisiske hovedstad.

To gange tidligere har jeg skullet dertil, men så er turen blevet aflyst. Jeg håber, at tredje gang er lykkens gang.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Poul Husted eller Rejser, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden