Når man står på toppen af øen Menorcas højeste bjerg, det spirituelle midtpunkt med fem nonner som troens vogtere, Monte Toro, og kigger på den bløde sydkyst, kigger på den forrevne nordkyst og lader blikket vandre over grønne toppe og hvide landsbyer, er det ikke lige til at se det.
Man kunne faktisk lige så godt stå på enhver anden ferieø i Middelhavet, hvor temperaturerne er barmhjertige, vandet fortryllende, og maden gør godt. Men kommer man ned fra bjerget og tættere på, opdager man, at Menorca er helt sin egen og slet ikke minder om storesøstrene Mallorca eller Ibiza. De to øer er kendt for deres hæsblæsende turistliv, technolyd og dasen i solen i en størrelsesorden, Menorca slet ikke kan mønstre, på trods af at øen har mange flere strande at byde på, end de to søsterøer har – tilsammen.
