0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sådan skal du give drikkepenge på rejsen

Skal, skal ikke? Og hvor meget? Her er en drikkepenge-guide.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tupungato/istockphoto.com
Foto: Tupungato/istockphoto.com

Regning. Middagen er dejlig og regningen billig, men hvor meget skal tjeneren have?

Sol og strand
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sol og strand
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er feriens evige dilemma.

Hvor meget skal du give i drikkepenge til tjenere, taxi-chauffører og stuepiger? Og hvad er reglerne fra land til land?

Det er klogt at sætte sig ind. Specielt fordi drikkepenge i de lande, hvor lønniveauet kan være så lavt, kan være vigtige ekstra håndører i familiens samlede budget.

Og som om de 'almindelige' drikkepengeregler ikke er komplicerede nok, gør feriefænomenet all inclusive det endnu mere kompliceret. For hvordan tipper man på et sted, hvor man allerede har betalt det hele?

For selvom udgangspunktet er, at alt er betalt, kan det godt betale sig at levne lidt luft i budgettet til drikkepenge.

Herunder får du en guideline til drikkepenge-reglerne i en lang række klassiske ferielande.

Bulgarien

Stuepigen: 20 BGN (76 kr.) pr. uge.
Piccoloen: Ca. 1 BGN pr. styk bagage (ca. 3,80 kr.).
Tjeneren: 10 pct. hvis ikke drikkepenge er inkluderet – ellers runder man op.
Taxi: Ingenting – man skal i stedet "prutte" ihærdigt for at få den rigtige pris. Chaufførerne er blevet nemmere at handle med – de mangler kunder.
Frisøren: Her runder man op.
Kommentar: Bulgariens varemærke har ikke hidtil været begrebet »service«, men man er ved at komme efter det – ikke mindst med udsigten til drikkepenge som drivkraft.

Cuba

Stuepigen: 1 CUC (6,6 kr.) pr. person pr. dag
Piccoloen: 1 CUC pr. stk. bagage.
Tjeneren: 10 pct. af beløbet på regningen – på All Inclusive lægger man 1 CUC pr. person pr. dag.
Taxi: 1 CUC eller oprund beløbet på kortere ture – mere hvis taxichaufføren har kørt en udflugt.
Frisøren: 1-2 CUC (6,6–13 kr.) eller 10 pct. af det samlede beløb.
Kommentar: Drikkepenge forventes af alle, der arbejder i turistbranchen: hoteller, restauranter, chauffører og lokale guider. Tommelfingerreglen er 1 CUC pr. person pr. dag – eller 10 pct. af beløbet på regningen.

Cypern

Stuepigen: 5-10 euro (37-74 kr.) pr. uge. Generelt er rengøringen god på Cypern, men lidt ekstra drikkepenge kan godt udløse en blomst på værelset. 1-2 euro (7,45-14,90 kr.) om dagen.
Piccoloen: Et par euro (15 kr.)
Tjeneren: Ca. 10 pct. af regningen, men kun hvis man er tilfreds med servicen.
Taxi: De fleste kører efter faste priser, og det er det, man betaler. Husk at spørge til prisen inden afgang.
Frisøren: Afregnes efter salonens prisliste.
Kommentar: Cypern er et moderne EU-land. De ansatte i servicebranchen er ikke længere afhængige af drikkepenge, men har en okay løn. Men hvem siger nej tak til en ekstra skilling, når man har gjort et godt job?

Den Dominikanske Republik

Stuepigen: Lønniveauet er lavt i landet. Læg gerne en US-dollar eller to pr. dag pr. person på hovedpuden.
Piccoloen: 1-2 US-dollars pr. styk bagage. Den lokale valuta hedder pesos -100 pesos = 14,5 kr.
Tjeneren: Ved en buffet forventes en dollar om dagen – lidt mere på en restaurant med servering. Når de indgår grillet hummer, foie gras og fine vine i All Inclusive-menuen, kan man godt skrue op til 3-4 US dollars pr. person.
Taxi: 10 pct. af prisen.
Frisøren: 1 US-dollar eller 50-100 pesos.
Kommentar: Punta Cana er præget af eksklusive All Inclusive-hoteller. Ofte er der mange barer på hotellet – når man at drikke et par drinks på en bar, så følg gerne op med en US-dollar eller to. Punta Cana besøges hvert år af ca. 2,2 mill. turister. Af dem er en stor del amerikanere, der har taget deres drikkepengekultur med. Ud over at give penge medbringer de ofte skoleudstyr, tøj m.m. til de ansattes børn. Vinder man et større beløb på et kasino, forventes det, at man giver fem pct. af beløbet, når gevinsten udbetales.

Egypten

Stuepigen: Ca. 40-50 EGP pr. uge pr. person (ca. 30-37 kr.).
Piccoloen: Ca. 5 EGP pr. kuffert (4 kr.).
Tjeneren: 10 pct., hvis ikke drikkepenge er inkluderet - ellers runder man op. I landet findes et meget stort antal All Inclusive hoteller, hvor 10-15 EGP (7-11 kr.) i ny og næ er stærkt fremmende for servicen.
Taxi: Ingenting - man skal i stedet 'prutte' for at få den rigtige pris.
Frisøren: Her runder man op.
Kommentar: Drikkepenge er meget udbredt i Egypten - også lokalbefolkningen 'tipper', når de har fået god service. Buschaufføren forventer 10-20 EGP (7-15 kr.).