LØRDAG I YANGON
Kl. 10.30: Den lokale snackpusher
Glem Kim’s og Kettle. Her er chipsene over dem alle. På Anwratha Road mellem 47th og 48th Street står svaret på dine snackdrømme, hvis du er lidt tømmermandsramt efter en nat med JAM It!. Min burmesiske snackpusher står i sin bod mellem en, der sælger frugt, og en anden, der sælger piratkopierede dvd’er. Han skærer på en dag bunker af kartofler i papirtynde skiver, steger dem i en stor wok med olie, køler dem af, salter og krydrer dem og vupti – så er der verdens bedste chips.
Anwratha Road mellem 47th og 48th Street
Kl. 11:Pansodan Gallery Burmesisk kunst er hottere end hot. Efter at de politiske reformer gik i gang i 2011, har kunstnere fra Myanmar udstillet på gallerier og kunstmuseer i London og New York. Guggenheim i New York har sågar erhvervet sig værker af kunstneren Aung Myint til sin permanente udstilling. Det bedste sted i Yangon at blive introduceret til den burmesiske kunstscene er hos Aung Soe Min på Pansodan Gallery. Han er noget nær verdens sødeste og mest hjælpsomme mand, der spotter og støtter nye talenter. Et par etager over ligger et historisk skatkammer af dimensioner. Aung Soe Min har købt kort, bøger og billeder af lokale for at bidrage til, at den del af den burmesiske historie, som den tidligere militærjunta forsøgte at slette, ikke ville gå helt tabt.
