Multihus. Aarhus har fået et nyt samlingspunkt i Dokk1, der både er bibliotek, borgerservice og koncertsal mm. I kælderen er der moderne p-hus og når den er færdig, får letbanen stop lige ved Dokk1.

Multihus. Aarhus har fået et nyt samlingspunkt i Dokk1, der både er bibliotek, borgerservice og koncertsal mm. I kælderen er der moderne p-hus og når den er færdig, får letbanen stop lige ved Dokk1.

Storby og kultur

Aarhus rykker som turistby

Vi guider til det nye i Aarhus. Byen markerer sig i disse år med nye attraktioner, michelinstjerner og et spirende kreativt miljø.

Storby og kultur

Aarhus har længe måttet finde sig i at indtage en birolle i forhold til København. Men i disse år rykker Danmarks næststørste by og er efterhånden en kulturby, man ikke kan overse, når weekendturen skal planlægges.

Bare inden for det seneste år er det gået stærkt. I juli havde byen 20 procent flere overnattende end samme måned året før. Moesgaard Museum er genåbnet i nye klæder og blevet et must på listen over, hvad man skal opleve i byen.

Restauranterne Frederikshøj Kro, Gastromé og Substans har fået michelinstjerner. Dokk1 er nyt samlingssted for de lokale med udsigt over havnen. Og netop herfra kan man betragte den nye bydel Aarhus Ø skyde op – Aarhus’ største byudviklingsprojekt nogensinde. I 2017 åbner en letbane, og samme år er Aarhus europæisk kulturhovedstad.

Direktør i VisitAarhus Peer H. Kristensen sagde sidste år til Politiken, at byen for 10 år siden var gået i stå. Og det har ikke været uden bump på vejen at udvikle byen, og alle projekter er ikke forløbet lige glat. Sekretariatet for Aarhus som europæisk kulturhovedstad har trukket negative overskrifter med flere opsigelser fra ledende medarbejdere, og flere store boligprojekter i havneområdet er blevet bremset.

Men i dag fremstår Aarhus i den grad som en by med vind i sejlene. Gå en tur gennem Jægergårdsgade, og oplev det selv: Finurlige keramikbutikker, hyggelige kaffebarer og lækre restauranter er dukket op. I en anden ende af byen kan man støde på en gadefest i Mejlgade, og streetfood er ikke længere kun forbeholdt København. I Sydhavnen arbejder ildsjæle for at omdanne Kulbroen fra nedslidt betonspøgelse til et grønt område a la New Yorks The Highline.

Aarhus droppede sidste år sit slogan ’Aarhus – Danish for progress’, men byen beviser, at den ikke behøver et slogan for at få fremgang.

Dokk1 og Aarhus - Nyt byrum tager form

Underligt uforløst virkede området for enden af Aarhus Å, der i daglig tale blot omtales som Åen. Den mundede ligesom ud i ... ingenting ved Europaplads, hvor den opsluges af havet. Det var et sted, hvor man vendte om og gik den anden vej tilbage mod Magasin, fordi der ikke var meget andet at komme efter end tung trafik. Det er nu slut.

Aarhus har fået Dokk1 (læs: Dokken). Et kæmpehus – det hævder selv at være Skandinaviens største – der rummer bl.a. bibliotek, koncertsal, borgerservice, café og erhvervslejemål. Politikens arkitekturredaktør, Karsten R.S. Ifversen, var begejstret over, hvad han så, da han besøgte det over to milliarder dyre hus i juni. Godt nok skrev han, at det ikke var »nogen specielt køn bygning«, men at den kan så meget andet. Og det har han ret i, anmelderen, der i øvrigt gav huset fem ud af seks stjerner.

LÆS ANMELDELSEN

Det tegner til, at aarhusianerne har taget huset til sig. Knap 4 måneder efter åbningen 20. juni har Dokk1 netop rundet en halv million besøgende. Også turister udefra bør lægge vejen forbi. Drik en kop kaffe i cafeen, og slentr ellers rundt i det store hus, der med forskellige inddelinger, hyggelige hjørner og panoramakig mod vandet er interessant at udforske.

Har man børn med, slipper man ikke derfra lige med det samme. Udenfor har huset fem imponerende legepladser, der repræsenterer hver sin verdensdel. Indenfor er der ligeledes indrettet mange små legeområder til de mindre og de lidt større.

Når man kigger ud ad panoramavinduerne, kan man se, at området omkring Dokk1 stadig ikke er færdigt. Byen er i gang med en kæmpe udbygning – det største byudviklingsprojekt i Aarhus’ historie. Milliardinvesteringerne skal munde ud i den helt nye bydel Aarhus Ø, som qua sin placering ved den gamle containerhavn skal binde by, havn og skov sammen. Og ikke mindst imødekomme de omkring 75.000 mennesker, som forventes at flytte til byen frem mod 2030.

Kæmpeprojektet er godt i gang, og nogle dele står allerede færdige såsom det karakteristiske Isbjerget, der på den ene side er udskældt for sit udseende og på den anden side har modtaget arkitekturpriser. Har man mulighed for det, bør man cykle rundt blandt de nye bygninger, der skyder op, og studere dem og Isbjerget tæt på.

Den danske arkitektkomet Bjarke Ingels’ tegnestue står for en del af havneudviklingen, nemlig at gentænke bassin 7. AARhus, som området er døbt, får blandt andet havnebad, teater og lejligheder.

Havnens transformation illustreres af de mange kraner og lastbiler, der er i konstant bevægelse, men ude på spidsen kan man finde ro og tage en pause med udsigt til Aarhus Bugt. Her på havnens spids ligger Danmarks største byhave, Ø-haven.

En herlig grøn enklave med små paller, hvorfra det vrimler med blomster og grøntsager. 350 aarhusianere står på venteliste til en miniputhave.

www.dokk1.dk

Moesgaard Museum -Fortid i fornemme rammer

De ser ud, som om de skuler til os, gør de ikke?«, siger en dame til en anden.

»Jo, men det gør de da også«, svarer hun, og begge klukker af grin.

De befinder sig ved Moesgaard Museums epicenter, ’evolutionstrappen’, der fører op og ned til to af museets udstillinger. På vejen kan man studere de syv eksemplarer af vores forfædre, der med med imponerende livagtighed er blevet genskabt. Fra Lucy, der levede for 3,2 millioner år siden i Etiopien, til Koelbjerg-kvinden, der boede ved Koelbjerg Mose på Fyn for godt 9.000 år siden.

Denne torsdag eftermiddag i slutningen af september er der mange besøgende på Moesgaard. Der har i det hele taget været fyldt godt op med publikum, siden museet for arkæologi og etnografi åbnede i sin nye bygning på bakken med udsigt til bugten i Højbjerg syd for Aarhus for et år siden. Besøgstallet er noget nær femdoblet i museets første åbningsår sammenlignet med 2012, hvor det dog skal siges, at museet lukkede ned 1. oktober forud for den omfattende flytning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Museet har haft en mission om at gøre sine udstillinger mere sanselige, og det er fuldt ud lykkedes. Der er skruet ned for den traditionelle formidling med glasmontrer, hvori man kan studere mosefund og jernaldervåben på rad og række, og op for lyd og billeder.

I afdelingen for bronzealder træder man ind i et mørkt rum med små lys, der stemningsfyldt gør det ud for stjernehimlen. Pludselig lyder det fra en stemme: »Kig op i stjernerne«, og på den måde – enkelt og effektfuldt – formidles viden om, hvordan bronzealderhøje er blevet bygget efter geometrisk princip. Et emne, man kunne gå død i, hvis man skulle kæmpe sig igennem en teksttung planche.

Et andet sted befinder den besøgende sig på – og midt i – en ukendt slagmark i år 205 e. Kr. De stridende hære står på hver sin side i videoanimationen. Atmosfæren er intens, og som galopheste, der venter på at blive sluppet ud af startboksene, står soldaterne og stamper i jorden og klar til kamp. Buerne strammes, og pile flyver over hovedet på tilskueren, inden soldaterne med et brøl sætter i løb mod hinanden – med dig i midten.

Selv om der er smæk på de visuelle virkemidler, har Moesgaard også bevaret en helt klassik formidling med dets arkæologer, som med et tryk på videoskærmen fortæller om eksempelvis fundet af Gundestrup-kedlen.

Museets – og hele Danmarks – jernalderikon, Grauballemanden, har naturligvis også fået sin plads i udstillingerne. Sobert og overraskende interessant er blandt andet videoen, hvori det forsøges optrævlet, hvorfor han endte sit liv i en mose ved Aarhus, og hvordan han blev dræbt. Forskere kan endda fastslå, at det 2.000 år gamle lig barberede sig for sidste gang tre uger før sin død, og hvad hans sidste måltid bestod af. Her formår Moesgaard virkelig at bringe fortiden til live.

Fra 30. april og frem til september 2016 viser Moesgaard en særudstilling om Roms gladiatorer. Museet lover, at gæsterne vil se genstande, som ikke tidligere har været vist uden for Italien.

www.moesgaardmuseum.dk

Væksthusene - En grøn pause midt i byen

»Nå, det er sådan, en peberplante ser ud!«.

Man behøver ikke være den store planteekspert eller have passioneret flair for det grønne for at blive fanget ind af de fine Væksthuse på bakken ved Den Gamle By.

Væksthusene er en del af Botanisk Have og Science and Technology ved Aarhus Universitet. De genåbnede sidste år i september efter flere års renovering, og det er en dejlig lys og luftig oplevelse at besøge dem og et lidt anderledes punkt på en Aarhus-tur.

Pakket ind i en rar temperatur går man på opdagelse ad snirklede stier gennem fire klimazoner. Her er forunderlige grønne planter, smukke orkideer og gigantiske palmer. Flere steder står infoskærme, hvor man kan læse om træer og planters finurlige karakteristika og blive klogere på de udfordringer, naturen står over for.

En lille genistreg er de indkøbskurve, der står flere steder. Her kan man skanne en række varer og for eksempel finde ud af, at tequila er mexicansk brændevin fremstillet af saft fra tequilaagaven, som står ved siden af til nærstudier. Dejlig jordnært formidlet og konkret – både for voksne og børn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I tropehuset flyver farverige sommerfugle rundt, sætter sig på en plante og fortsætter så den stille jagt på nektar. I denne klimazone ryger overtøjet hurtigt, for temperatur og luftfugtighed er høj. Diskrete højtalere imiterer fuglelyde, og disen ligger som en tung dyne. Kontrasten til det, man lige har oplevet, kan ikke være større: den tørre amerikanske ørken med et væld af kaktusser, der bider fra sig, når man kommer dem for nær.

Man går ud af planteriget med en god fornemmelse af naturens forunderlige mangfoldighed – og om menneskets negative påvirkning. Det kan man fundere lidt over i Væksthusenes skønne caféområde. Her er lyst og grønt, og kaffen er god. Den kan man indtage ved bordene lavet af genbrugstræ, der kommer fra nedlagte færgelejers bolværk. Væksthusenes bæredygtighedstanke gælder hele vejen rundt.

www.sciencemuseerne.dk/botanisk-have

Politiken var inviteret af Visit Aarhus

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce