Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Overset. Som mange andre storbyer i Østeuropa, er også Lviv i Ukraine en glemt perle.
Foto: Jens Malling

Overset. Som mange andre storbyer i Østeuropa, er også Lviv i Ukraine en glemt perle.

Storby og kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Besøg den smukke by i det glemte Østeuropa

Hele bymidten i ukrainske Lviv er udnævnt til Unesco verdenskulturarv.

Storby og kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lviv rækker sine irgrønne spir op i den lave vinterhimmel. Røg fra en skorsten forsvinder i disen over de snedækkede tagrygge. En sporvogn skramler hen over den centrale Markedsplads og forsvinder ned i en af de brostensbelagte gyder.

Flere etager høje renæssancehuse omslutter torvet på alle sider. De farvestrålende facader lyser okker og gløder gul. Ensemblet er udført af hollandske og italienske mestre i 1500-tallet. Lviv hører til det gamle Europa.

Byen var tidligere hovedstad i Galicien – et for længst glemt centraleuropæisk kulturlandskab, der for 100 år siden udgjorde den nordøstlige grænse af Østrig-Ungarn.

Hele bymidten er udnævnt til Unesco verdenskulturarv, og ukrainske Lviv lokker hvert år flere og flere besøgende til. De indbydes til at gå på opdagelse i byens nære fortid som en af Europas mest spraglede. Gæsterne lader sig fascinere af de hemmelighedsfulde manifestationer af dens mangfoldighed.

Etnisk og religiøs tolerance

Lviv bryster sig af at være Ukraines smukkeste stad. Adskillige befolkningsgrupper og nationaliteter har siden middelalderen bidraget til dens skønhed ved at opføre gudshuse, rejse palæer og konstruere koncertsale. Hen over tagene og tårnene, ned i parkerne og på pladserne svøbte de et lag af netop deres kultur.

I begyndelsen af det 20. århundrede var Lviv en af Europas mest multietniske byer. Kun Sarajevo på Balkan havde også fem befolkningsgrupper, der hver især udgjorde mere end 10 procent af indbyggerne.

Foto: Jens Malling

I denne blomstringstid boede polakker, jøder, armeniere, tyskere og ukrainere i den galiciske hovedstad side om side. Lvivs blandede sammensætning symboliserede etnisk og religiøs tolerance.

Lviv tiltrækker med adskillige efterladenskaber fra de mange befolkningsgrupper. Habsburgerne efterlod den berømte wienerkaffekultur og de overjordiske jugendstilansigter, der træder ud af facaderne adskillige steder. Polske adelige bidrog med imposante gravmæler og mausoleer på den endeløse Lytjakivskyj-kirkegård.

Armenierne har ladet deres katedral stå i gaden, der er opkaldt efter dem – indenfor hæver røgelsen sig op mod kuplerne, og de gejstlige messer bønner i skæret fra vokslysene.

I gaderne Starojevrejska og Fedorova lige bag markedspladsen kan man fornemme, hvordan jødisk kultur og traditioner trivedes – Lviv havde omkring 140.000 jødiske indbyggere inden Anden Verdenskrig. Og i nyere tid har ukrainere opstillet gedigne monumenter over deres nationaldigtere Ivan Franko og Taras Sjevtjenko.

Falmede latinske bogstaver

Lvivs særegne attrå udspringer af uendeligt mange fine detaljer. På opdagelse i de forfaldne kvarterer rundt om middelalderbyen vidner husenes righoldige dekorationer om fordums storhed.

Bevingede fabeldyr og overdådige mønstre bugter sig hen langs frontpartiernes sprækker og afskallede puds. Hér er der gjort noget ekstra ud af en smedejernslåge, dér har en balkon fået et flot svung, og et tredje sted er der lagt vægt på en dørs udskæringer.

Udenlandske håndværkere, særligt inviterede specialister og de mest talentfulde kunstnere lagde afgjort ikke bånd på sig selv, da de udsmykkede byen, og deres mæcener ser ud til at have været rundhåndede. Under flere lag mørtel kommer falmede, latinske bogstaver pludselig til syne – tilsyneladende en slags reklame for en købmandsbutik, der engang lå her.

Skrifttegnene adskiller sig fra de kyrilliske, som ukrainerne nu bruger overalt. Bogstaverne vidner om, at byen hørte til den Anden Polske Republik fra 1918 til 1939.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Foto: Jens Malling

Lvivs slidte charme emmer af verden af i går. Beboerne synes at omgås deres by med lige dele selvfølgelighed og skødesløshed, men budgettet til renovering af de utallige historiske byhuse og små paladser kommer heller ikke i nærheden af efterspørgslen. Sådan at lade stå til giver Lviv en aura af noget gotisk og dystert – noget uhåndgribeligt, som udgør en stor del af byens tiltrækningskraft.

Udover slentren langs de gådefulde gader og gennem de stemningsfulde kvarterer oplever man Lvivs højkultur og forfinede karakter under et besøg i operaen.

Habsburgerne opførte den storslåede koncertsal under byens glansperiode i 1900, og den er stadig en af Europas flotteste – at opleve en af Verdis operaer her sender med det samme en tilbage til den epoke.

Foto: Jens Malling

Skulpturer af teaterkunstens og musikens muser byder velkommen. En venlig opsynskvinde fører ind i den magiske verden af klunkebeklædte forhæng og tunge lysekroner. Hun udleverer en marmorindfattet teaterkikkert, så gæsterne i logen bedre kan følge med.

Det lille rum er betrukket med kirsebærrødt velour på alle sider. Stoffet går godt til de gyldne krummelurer, der udgør store dele af salens interiør. Operaen er holdt i wiener-neorenæssance – en rigt pyntet, næsten dekadent stil, der var populær, inden det østrig-ungarske imperium sank i grus efter Første Verdenskrig.

Fra højkultur til barbari

Lvivs fremgang, velstand og multikulturelle univers kunne ikke opretholdes. Store omvæltninger i denne del af Europa i første halvel af det 20. århundrede ramte indbyggerne hårdt.

Tyskere og østrigere flygtede vestpå under Første Verdenskrig, da russerne indtog byen i 1914, eller de blev tvangsforflyttet til Nazityskland som et led i Molotov-Ribbentrop-pagten, da Lviv tilfaldt Sovjetunionen i 1939.

Nazisterne myrdede Lvivs jøder i årene 1941-44, fortrinsvis i lejre umiddelbart uden for byen og ofte med hjælp fra de lokale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I årene 1945-47 fordrev de sovjetiske myndigheder polakkerne og armenierne, så Lvivs multietniske islæt gik tabt. Byen bebos nu af omkring 88 procent etniske ukrainere og ni procent russere.

Først efter 1991, da Ukraine blev selvstændigt, begyndte Lviv langsomt at udvikle sit store potentiale for turisme og fejre den multietniske fortid til glæde for fortrinsvis polakker, israelere, tyskere og østrigere.

De genopdager nu dens mangefacetterede fortid i stor stil og sætter sig ind i, hvordan deres nationale kultur prægede den.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Rejser, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden