Cádiz i Spaniens sydvestlige hjørne ligger ude i havet kun forbundet med det andalusiske fastland af en smal tange. Livet foregår tilbagelænet og ganske ubemærket, men i år får et sammentræf af begivenheder omverdenen til at rette blikket mod byen med den storslåede historie.

En weekend i Cádiz

La Caleta med den hvide badeanstalt.
La Caleta med den hvide badeanstalt.
Lyt til artiklen

Ren og pæn, men kedelig. Og var det ikke for havet, skulle den hellere straks begraves. Nogenlunde sådan skrev H.C. Andersen i et digt om Cádiz i 1862. Men han burde have givet byen en større chance. Det er også gået op for Lonely Planet, som har sat Cádiz på listen over deres 10 foretrukne byer at rejse til i 2012. Primært på grund af det 10 dage lange årlige karneval, der kulminerer denne weekend, og som regnes for at være det skøreste og vildeste i Spanien.

Gå på opdagelse i Spaniens hemmelige storby På trods af massiv krise og Spaniens højeste arbejdsløshed formår los gaditanos, folk fra Cádiz, at fastholde deres stærke tradition for fest, humor og satire. Indrømmet, det er også svært at være trist her, hvor solen skinner 300 dage om året. Klimaet er mildt om vinteren og ikke for varmt om sommeren, hvor der som regel er en forfriskende brise fra havet. Med de maleriske, men slidte facader minder Cádiz om Cubas Havana. Inden for byporten i den gamle bydel findes alt, hvad man kan ønske sig, i gåafstand: små hyggelige fiskerestauranter, stemningsfulde pladser med kirker og cafémøbler og et væld af historiske seværdigheder. Hele tiden kommer der flere, for så godt som hver gang, man graver dybt i jorden, dukker nye fortidsminder op. Med sin 3.000-årige historie menes Cádiz at være Europas ældste by, og flere af de eksisterende kvarterer er fra midten af middelalderen. I år er byen midtpunkt for fejringen af 200-året for Spaniens første liberale forfatning La Pepa, som blev vedtaget her i 1812. Også 150-års jubilæet for H.C. Andersens rejser i Spanien bliver i april markeret med både en dansk og en spansk udstilling. Cádiz bør opleves til fods – man kan dårligt andet i de snævre gader – og det er nødvendigt at acceptere, at man indimellem farer vild. Byen er dog ikke større, end at man let kan finde et pejlemærke såsom domkirkens hvide tårne. Man kan også bare gå lige ud – før eller siden støder man på det azurblå Atlanterhav.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her