Det føles på en måde som at pakke huden ind i et tykt lag Vitawrap, tænker jeg, da jeg trækker den stramme og klæbrige våddragt op om kroppen. Mindre klistret bliver det ikke, da jeg hiver sokker af samme våddragtsmateriale omkring fødderne.
Klam, kold og nu med en dunst af fugtig kælder er jeg parat til dagens øvelse i den østrigske natur: at springe ud som en turisternes svar på Tarzan mellem vandfald, klipper og mudrede skrænter. Det er i hvert fald, hvad jeg forestiller mig, da jeg sammen med det øvrige dusin deltagere får fortalt, hvad disciplinen canyoning går ud på.




























