Efter mange års fokuseret arbejde er Kroatien for alvor ved at positionere sig som en af Europas mest eftertragtede destinationer i middelhavsregionen.

Stigningen i antallet af turister har været støt, siden det nyeste EU-land blev selvstændigt i 1991. I 2013 havde lidt mere end 12 mio. udenlandske turister i alt omkring 72 mio. overnatninger, og i 2020 er målet, at antallet af turister skal stige til 17,5 mio.

Hold ferie ved Kroatiens lækreste strande

Den næsten 6.000 kilometer lange kyststrækning, Europas reneste badevand og et øhav, der fortsat har et stort og uudviklet potentiale, trækker masser af folk til.

Det samme gør de gamle, smukke kystbyer, der bærer kulturhistoriske vidnesbyrd fra de sidste par tusind år – eller fra tiden under romerriget, republikken Venezia, det østrig-ungarske rige og det sydøsteuropæiske mønsterland, Jugoslavien, hvor Kroatien var en af seks republikker.

Til Split på tre timer
En af det selvstændige Kroatiens største udfordringer i forhold til at forløse sit potentiale som turistland har været infrastrukturen, men i dag kan man flyve til en håndfuld byer spredt over hele landet fra Zagreb i nord til Dubrovnik længst mod syd.

Desuden har en lang række anlægsarbejder det seneste årti nu gjort det langt nemmere at komme rundt på egen hånd – også selv om finanskrisen har forsinket flere af projekterne.
Før tog de fleste nordeuropæiske kør selv-feriegæster til halvøen Istrien, hvor populære feriebyer som Rovinj, Pula og Porec trak – og fortsat trækker – det store læs. Men en ny forbedret motorvejsstrækning A1 fra hovedstaden Zagreb til Split og videre sydpå mod Dubrovnik har gjort det særdeles attraktivt at lade turen gå til Dalmatien og Kroatiens sydkyst.

Den sidste del af strækningen til Dubrovnik er endnu ikke færdigbygget, men på blot lidt mere end tre timer kan man komme fra Zagreb til Kroatiens næststørste by, havnebyen Split, og lægger man yderligere tre kvarter til, åbenbarer badebyen Makarska sig mellem de dramatiske og forlokkende Biokovo-bjerge og det ikke mindre tiltrækkende Adriaterhav.

Makarska er den fotogene og forlystelsessyge hovedby langs den meget eftertragtede Makarska-riviera, som forbinder Split og Dubrovnik, og den af badebyerne langs rivieraen, der er blevet det mest oplagte feriemål i charterrejsearrangørernes portefølje.

Byen og de omkringliggende nabobadebyer er dog også hjemsted for en lang række private udlejere, og en lille lejlighed med udsigt til hav og bjerge er inden for rækkevidde for, hvad der svarer til cirka 300 kroner om dagen.

Snup en nationalpark på vejen

Inden sivmåtter og badelagner foldes ud, er der imidlertid mange gode grunde til at forlænge rejsetiden og tage nogle afstikkere fra den scenisk anlagte A1. Den kiler sig gennem varierede og fotogene landskaber med bjerge, sletter og en lang række fine ingeniørarbejder i form af viadukter, broer og motorvejstunneller, og langs dens akse ligger flere af Kroatiens smukkeste øer, nationalparker og kystbyer.

Alle er de hver især oplagte at besøge på strækningen fra Zagreb til rivieraen, men medmindre man har en uge eller mere til rejsen alene, er man imidlertid nødt til at være hårdt udvælgende.

Blandt de store højdepunkter er Plitvice-nationalparken og Velebit-nationalparken, der ligger i Lika-regionen mod nord, mens man i det centrale og sydlige Dalmatien bl.a. kommer forbi Paklenica-nationalparken, Krka-nationalparken samt Kornatiøerne, der ligeledes er nationalparkområde.

Den små 30.000 hektar store Plitvice-nationalpark er kendt for sine smaragdgrønne søer og vandfald, der indrammes af skovklædte bjerge, og er den af nationalparkerne, som med flest hoteller og ferielejligheder i og omkring nationalparkområdet er bedst gearet til turister.

Plitvice er på Unesco’s verdensarvsliste, og det gælder i øvrigt flere bygningsværker i de byer, som A1 forbinder, herunder katedralen i Šibenik , den romerske kejser Diocletians palads i Split og den historiske by Trogir.

Selv hvis ikke man lige finder tid til de store udflugter, er der mange formidable oplevelser på vejen i form af motorvejscafeteriaer, der ofte byder på overraskende frisk tilberedt kroatisk mad, f.eks. dejretter med fyld af spinat, ost, kartofler eller kød samt en lang række lækre tærter og kager med kirsebær, æbler og birkes.

Det kan også være værd at holde ind på rastepladser for blot at nyde udsigten. Det gælder eksempelvis rastepladsen Odmoriste Krka, der ligger just, når man passerer den 65 meter høje og små 400 meter lange Krka-bro mellem Skradin og Šibenik.
Buebroen, som er opført i beton i 2005, ligger tæt på Krka-nationalparken og bærer en del af A1 på sine bropiller. Den fremragende udsigt ned over bugten giver næring til rejselysten og mening til frasen om, at rejsen indimellem kan være målet i sig selv.

LÆS VIDERE HER:

fortsæt med at læse

For 25 år siden blev byen bombet, i dag er den dronningen af Adriaterhavet