Højtaleren skratter. Jeg stopper, lytter og forsøger at afkode, om »Ella« dukker op i strømmen af sinhalesiske gloser. En fløjte skærer gennem muren af de ventende passagerers summen. Jeg drejer hovedet fra side til side, søgende efter skilte på togene.
»This train to Ella, or that train?«. Jeg peger skiftevis på de to tog på perronen, og kigger spørgende på en mand, der sidder på hug ved siden af to brune sække med skriften 'Ceylon tea'. Han smiler med hele ansigtet og vrikker med hovedet: »Yes, yes«.


























