Min stærke brune islænder, Tiril, forcerer små stier og klippefyldte passager, skridter op og ned ad skrænter og synker ned i den bløde undergrund.
Uden at miste modet eller nægte sin fremfærd går det fremad i piskende regnvejr. De grønklædte fjelde er så rå og smukke her midt i elementernes rasen, og jeg prøver at indprente mig dem, alt imens jeg forsøger at følge hesten i det bryske terræn.


























