Lyt til artiklen
De har sat forsøgspersonen foran en skærm. Placeret små sensorer på øjenbryn og kinder og justeret en såkaldt eye-tracker, så de bag den store blændede rude, der adskiller de to rum, kan følge nøjagtigt med i, hvor forsørgspersonen kigger hen på skærmen. Så har de lukket døren og tændt mikrofonen.
Det lyder som et videnskabeligt forsøg på et internationalt forskningsinstitut. Det er det ikke helt.
