Det var strålende sol, da vi kørte ind i Granada. Alligevel var vi bogstaveligt talt lige ved at vende den lejede bil og tage den en time lange tur tilbage til Malaga. Alle store gader i byen var nemlig gravet op, et trafikalt kaos uden sidestykke herskede, og alle det lille elendige korts anvisninger var annulleret af vejarbejde. Desuden lignede byen med en kvart million indbyggere mere en beskidt forstad til en russisk storby end en gammel andalusisk kulturperle.
Granada var ellers nøje udvalgt som vores hjemstavn i tre måneder på grund af de maleriske giganter, der troner lige uden for bygrænsen, Sierra Nevada, med blandt andet Europas højest beliggende vej i 3.400 meters højde som attraktion. Perfekte steder for en galning med lyst til at udfordre sig selv på cykel i bjergene og forsøge at få lært det spanske sprog. Men som ikke engang var i stand til at lære at finde rundt i Granada ... i bil.
