Med en bred pensel farver formiddagssolen den nordspanske bjergby gul. Strøgene er nænsomme og rolige. Rolige, som så meget andet her i byen. Det går nemlig ikke så stærkt i Ribes de Freser.
To gamle mænd sidder på en af byens bænke og taler med en tredje, der skraber med sin krogede stok mod gruset. Er der to ting, der ikke er mangel på, i Ribes de Freser, er det bænke og gamle mænd. Hvert gadehjørne er forsynet med op til flere træbænke, og de er stort set altid optaget af disse byens oldinge, der sidder og småsnakker eller læser i dagens aviser. Måske får de en snak om gamle dage. Om dengang Franco holdt byen og resten af Catalonien i et jerngreb og forbød indbyggerne at tale deres eget sprog og dyrke de gamle traditioner.
Men det kan nu lige så vel være, at de sludrer om, hvorvidt det skal lykkes FC Barcelona at hjemføre det spanske mesterskab i weekenden. Nok ligger den catalanske hovedstad godt 100 kilometer herfra, men stakke af små, storsmilende Ronaldinho-dukker i Ribes de Fresers butiksvinduer vidner om, at fodboldholdets betydning rækker langt ud over Barcelonas bygrænse.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
