0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Slædetur i Nordsverige: Tag på ridt med Rudolf før julemanden

Hos samerne kan turister lære at køre med rensdyrslæde på ugelange ture ind i tundraen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Morten Langkilde
Foto: Morten Langkilde

Fart. I støt tempo går det hen over isen med rensdyret Adja. Den tur kan turister også opleve.

Sverige
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sverige
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rudolf hedder i virkeligheden Adja og har ikke nogen rød tud, men er en ganske almindelig ren med en helt normal mule.

Det er heller ikke julemanden, som sidder i kanen, eller rettere slæden, men derimod Anders Kärrstedt, som er af samisk afstamning.

Slædeturen foregår heller ikke højt til vejrs, men på den isbelagte Torne älv i det nordsvenske Lapland ikke langt fra minebyen Kiruna.



Adja traver sindigt hen over isen, mens Kärrstedt udstøder opmuntrende opråb til trækdyret. Adja er forholdsvis nem at styre, erfarer Turengårtil.dk, da vi får udleveret tømmerne, men han kommer dog først for alvor op i fart, da vi sætter kursen tilbage mod indhegningen, hvor Adjas brødre står og tygger lav. Det er nemlig kun tyre, som anvendes til at trække turister rundt på den samiske Nutti Sámi Siida-lejrs slædeture. Og rentyre er måske så meget sagt, fortæller Kärrstedt:

»Vi bruger kun hanner til vores slædeture, for de er større og stærkere, men de er alle kastreret, for så er de lettere at håndtere. Desuden bevarer de nemmere deres fedtlag og er i bedre form, for de ikke bruger ikke kræfter på damerne. Ulempen er, at de kastrerede ikke udvikler så flotte gevirer.

Vi begynder at træne dem som trækdyr, når de er 3 år gamle, og de arbejder, indtil de er 14-15 år. Derefter går de på pension og hygger sig i en indhegning ved et nærliggende samermuseum, hvor turisterne kan klappe og fodre dem. Rener kan blive omkring 20 år i fangenskab«.

Rener er dygtige medarbejdere
Trækrenerne er på fuld kost, men finder selv foderet. Om sommeren opbygger de deres fedtlagre ved hjælp af 250 forskellige vækster, urter, løv og svampe. Fedtlagrene er nødvendige til vinteren, hvor renerne hovedsagelig overlever på næringsfattig lav.

I Nutti Sami Siida-lejren har alle trækrenerne navne, men det er kun de ældre rener, som kender deres navn, siger Kärrstedt: »Selv om de kender deres navn, kommer de ikke som en hund, når man kalder. Deres forhold til mennesker kan måske nærmest sammenlignes med forholdet mellem mand og hest, men renerne er dygtige medarbejdere«.

Samliv med rener
Nutti Sámi Siida-lejren ejes af samerne Nils Torbjörn Nutti og Carina Pingi. I efteråret og vinteren 1996 var der megen sne og is, og deres renflokke kunne ikke finde føde i skovene. Derfor måtte samerne holde dyrene i indhegninger, og for at få råd til foder begyndte Nutti og Pingi at fremvise renerne for turister.

Interessen var kolossal, og tre år senere gik Nutti og Pingi helhjertet ind i turisterhvervet og etablerede Nutti Sámi Siida i udkanten af byen Jukkasjärvi 17 kilometer nordøst for Kiruna. De beholdt dog deres renhjorde i samerbyerne Saarivuoma og Gabna.



»Nutti er et familienavn, mens siida på samisk betyder noget i stil med vinterboplads eller -gruppe. Om vinteren er renhjorden delt op i mindre grupper, som ofte er i familie med hinanden«, forklarer Kärrstedt, som ikke er renblodet samer, men lever som en sådan. For tre generationer siden løb der kun samerblod rundt i årene på hans familie, men det er efterhånden fortyndet med svensk blod.

Eftersom vi ikke har en tyk pels som renerne, hvor hvert enkelt hår er hult og fyldt med luft, så det isolerer bedre, fortrækker vi ind i en lávvu – et traditionelt samertelt – hvor vi lægger os på rensdyrskind rundt om et knitrende bål med birkebrænde. På trods af ilden beholder Kärrstedt sin hue af rensdyr- og ræveskind på, mens han beretter om samernes kultur og turismen.

»Turismen giver os ikke blot ekstra indtægter, men hvis det ikke var for turisterne, ville traditionen med at køre med renslæde gå i glemmebogen. I det 20. århundrede udskiftede samerne nemlig slæden med snescootere. De fleste samer har aldrig prøvet at køre med en renslæde, men det kan unge samer og I andre prøve her. Hundeslæder er ikke en del af den samiske kultur, vi har kun brugt hundene til jagt«, siger Kärrstedt.



De fleste besøger Nutti Sámi Siida i et par timer og hører om samernes samliv med renerne. De kommer med ind i indhegningen og kan fodre og klappe de strithårede dyr.

Det er dog guiderne selv, som fanger renerne med lasso, selv om lassoen slet ikke behøver at lande om hoved eller gevir. Bare renen mærker lassoen, står den stille, fordi den tror, at den er fanget, ler Kärrstedt. Børn og andre barnlige sjæle kan øve deres lassofærdigheder på et opsat gevir.



Foruden teltet har lejren hytter, som folk kan leje sig ind i, og en lille restaurant med plads til 12, hvor kokken serverer ren- og elgkød samt fjeldørred. Til dessert er der som regel bær, som gæsterne selv har været med til at plukke. Alle råvarer er økologiske og kommer fra lokalområdet.

Slow adventure
Slædeturen er naturligvis en stor del af oplevelsen, og den kan variere lige fra 400-500 meter til heldagsture og en ugelang ekskursion i ødemarken. Selv om renerne er selvforsynende, er det ikke nogen billig fornøjelse at tage på en slædetur.

Annonce

Eksempelvis koster en fire dage lang slædetur om vinteren langt nord for polarcirklen 7.700 kroner, og så skal man være fyldt 18 år og have et godt helbred, mens en ottedages ekspedition i april-maj løber op i 28.500.



»På de lange slædeture bor vi i telt og medbringer selv mad, som vi guider tilbereder. Gæsterne overnatter i soveposer på rensdyrskind. Ilden brænder hele natten, for det kan blive helt ned til minus 35 grader – ja, faktisk ned til minus 60, hvis det stormer, men så holder vi vagt natten igennem, så der ikke sker ulykker, og ilden ikke går ud. Det var barskt i gamle dage, da kunne en samerfamilie have måske 10 børn i et sådant telt, men ikke mange af børnene overlevede«, mener Kärrstedt og forsikrer, at Nutti Sámi Siida har meget strenge sikkerhedsregler, så ingen risikerer at blive efterladt i ødemarken.

Slow adventure beskriver Anders Kärrstedt den form for ture, som Nutti Sámi Siida tilbyder, for »der skal være god tid til at opleve og studere naturen samt få et realistisk indblik i samernes righoldige kultur.

Politiken var inviteret af Kiruna Lappland Turistbyrå.

Læs mere:

Læs mere