Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Model af kz-lejr Ladelund, der udviklede sig fra arbejdslejr til udryddelseslejr.
Foto: Kåre Welinder

Model af kz-lejr Ladelund, der udviklede sig fra arbejdslejr til udryddelseslejr.

Nordtyskland
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Oplev Hitlers ukendte gigantprojekt i nordtysk landsby

Det eneste synlige bevis på nazisternes vanvittige Projekt Friesenwall findes ved tidligere udryddelseslejr i landsbyen Ladelund.

Nordtyskland
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Min oldefar kan huske, at folk under Anden Verdenskrig blev ført til Frøslev-lejren i det allersydligste Sønderjylland.

Som født og opvokset i Tinglev, så ville han gerne med ned og opleve resterne af KZ-lejren i Ladelund, som han ikke hørte om før flere år efter krigens afslutning.

Og det til trods for, at den er placeret få kilometer syd for Tinglev og den dansk-tyske grænse.

I bilen fra Tinglev fortæller min oldefar om, hvordan hans far i ly af natten havde udleveret ammunition til modstandsfolkene fra familiens tørveskur og om, hvordan han husker livet under Anden Verdenskrig.

Men da jeg spørger ind til Ladelund og byens kz-lejr, der hen mod slutningen af krigen blev til udryddelseslejr, må han melde pas.

Han kender intet til den, og ligesom mange andre danskere og tyskere kender han ikke til dens historie som base for tilblivelsen af nazisternes gigant-projekt fæstningsanlægget 'Friesenwall' – på dansk Friservolden.

Værn mod de allierede Som så mange andre af Hitlers vanvittige visioner, så blev Friesenwall desværre ikke kun på tegnebrættet.

Fæstningsanlægget var en enorm pansergrav, der blev bygget langs den dansk-tyske grænse samt langs kystlinjen fra grænsen og sydover til Holland.

LÆS OGSÅ

Den var fem meter bred og tre meter dyb og blev opført som værn mod en allieret invasion langs den danske, tyske og hollandske vestkyst.

Samtidig blev der også anlagt grave på tværs af Schleswig – de såkaldte 'Riegelstellungen' - så allierede tanks ikke kunne trænge ned i Tyskland nordfra.

Men det mest vanvittige ved Friesenwall var, at den blev opført som værn mod de allieredes invasion nummer to.

D-dag havde allerede fundet sted, da udgravningen til Friesenwall tog sin begyndelse i november 1944.

Det håbløse projekt, der samtidig var formålsløst, idet en allieret landgang langs Vadehavskysten ikke lod sig gøre som følge af områdets særlige natur, forvandlede kz-lager Ladelund til en decideret udryddelseslejr.

Arbejdede i seks uger
I Ladelund blev der i 1938 oprettet en arbejdslejr med plads til 200 fanger.

Under krigen blev lejren en af omkring 80 udekommandoer for KZ-lejren Neuengamme ved Hamburg, hvortil fanger blev fragtet til specielle opgaver. 2000 fanger blev i efterårs- og vintermånederne 1944 fragtet til Ladelund for at opføre Friesenwall.

Disse var allerede afkræftede ved ankomsten. Det hårde gravearbejde, hvor fangerne arbejdede i op til 11 timer i frostvejr og iskoldt vand, krævede sine ofre.

De mere end 2000 fanger skulle bo på det areal, der oprindeligt var bygget til 200, og lejren udviklede sig til en decideret udryddelseslejr efter mottoet »Arbeit zum Vernichten« – 'arbejde indtil udslettelse'.

Arbejdet stod blot på i seks uger. Så indså tyskerne, at slaget var tabt, og at Friesenwall ganske enkelt ikke gav mening at fortsætte.

På den korte tid var mere end 300 fanger døde af sygdom, underernæring, prygl og kulde. I de efterfølgende år blev Friesenwall ødelagt, ligesom den sidste barak i Ladelund-lejren blev revet ned i 1970 efter at have fungeret som lazaret og flytgningelejr efter krigens afslutning.

Oldefar i pansergraven

Få hundrede meter nord for kz-Lager Ladelunds dokumentationscentrum findes det eneste sted i Tyskland, hvor man kan opleve et stykke af Friesenwall, som den oprindeligt tog sig ud i al sin magt og vælde.

Andre udekommandoer end Ladelund deltog i det enorme graveprojekt, men her er voldene destrueret, og der er i disse områder kun gisninger om, hvad der er de originale rester af Friservolden.

I Ladelund blev et stykke af Friesenwall fritgravet i juni 2011. Det føles uvirkeligt at stå nede i en pansergrav, hvor så mange døde under slavelignende forhold.

LÆS OGSÅ

Endnu mere uvirkeligt er det at opleve min oldefar i pansergraven, idet han faktisk levede på denne egn - blot få kilometer fra, hvor folk sled sig selv ihjel for at opfylde nazisternes vanvittige visioner.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Efter krigen blev der fundet en massegrav, hvor man har været i stand til at identificere samtlige 298 mennesker, og disse ligger i dag begravet i fem grave ved Ladelund Kirke direkte ved siden af dokumentationscentret.

Mor og søn fra Frankrig

Den dag i dag kommer pårørende fra hele Europa stadig og sørger over deres efterladte.

Dagen inden turengårtil.dk besøgte Ladelund, havde landsbyen haft besøg en fransk dame, hvis mand ligger begravet i en af de fem grave.

LÆS OGSÅ

En lille bog ved gravene rummer alle navne på de afdøde og markerer præcist, hvor hendes mand er stedt til hvile. Ingen danskere var blandt de 13 nationer, der var repræsenteret i lejren.

Det lille dokumentationscenter midt i Ladelund by rummer masser af spændende fakta om tilblivelsen af Friesenwall samt om KZ-lejren.

I dag er der guidede rundvisninger på tysk, dansk, engelsk og fransk ved kirken, i dokumentationscentret og i den udgravede del af Friesenwall.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden