En eux-uddannelse tager fire år og kombinerer en erhvervsuddannelse med en boglig uddannelse på hf-niveau.
Arkivfoto: Morten Langkilde/Polfoto

En eux-uddannelse tager fire år og kombinerer en erhvervsuddannelse med en boglig uddannelse på hf-niveau.

Ungdomsuddannelser

Dansk Erhverv: Kombinationsuddannelsen eux »kannibaliserer« erhvervsuddannelserne

Flere og flere 9. og 10. klasses elever vil have kombi-uddannelsen eux, der således tager ansøgere fra erhvervsuddannelserne. Det var ikke meningen.

Ungdomsuddannelser

Sammenligner man erhvervsuddannelserne (eud) med de øvrige gymnasiale uddannelser, har ansøgertallet til uddannelser som frisør, murer, tømrer, smed og kok de seneste 15 år ligget betydeligt under de mere bogligt orienterede. Eud’ernes andel af ansøgerne er faldet fra 31,7 procent i 2001 til 18,5 procent i 2017.

Vi er kede af, at der ikke er flere, der ønsker sig en klassisk erhvervsuddannelse

For at vende den udvikling skabte man for nogle år tilbage eux-uddannelsen, hvor elever på fire år kan tage en erhvervsuddannelse, samtidig med at de tager en boglig uddannelse på hf-niveau. Tanken var, at muligheden for at kombinere de to uddannelsesretninger skulle sluse flere ind i den erhvervsorienterede gren af uddannelsessystemet.

I dag søger 5,5 procent af alle 9.- og 10.-klasseelever en eux-uddannelse, når de skal videre fra grundskolen.

Andelen af ansøgere til de almindelige erhvervsuddannelser har ikke løftet sig, siden eux’en kom til. Og af dem, der ønsker en erhvervsuddannelse, er det i alt 30 procent, der ønsker en eux, viser tallene.

Den udvikling er ikke god nok, lyder det fra Dansk Erhverv, der repræsenterer mange af de arbejdspladser, der modtager elever i praktik fra erhvervsuddannelserne og efterfølgende leder efter nye medarbejdere blandt de færdiguddannede.

»Vi er ikke tilfredse med tallet«, siger Claus Rosenkrands, uddannelsespolitisk chef hos Dansk Erhverv.

»Indtil videre kunne man godt få den tanke, at eux kannibaliserer den almindelige erhvervsuddannelse. For man har jo ikke i tilstrækkelig grad formået at flytte unge fra gymnasiale uddannelser til erhvervsuddannelser. Og hvis tallene bare er udtryk for, at de vælger en eux i stedet for en eud, får vi jo ikke flere faglærte«, siger han.

Claus Rosenkrands mener, at det endnu er for tidligt at konkludere, om eux-uddannelsen har været en succes, men det er nødvendigt at se efter andre metoder til at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive.

»Der er i høj grad brug for, at vi gør opmærksom på eud’erne i folkeskolen. Der er i høj grad brug for et styrket samarbejde mellem folkeskole og erhvervsuddannelser for at oplyse eleverne mere om de erhvervsrettede ungdomsuddannelser«, siger Claus Rosenkrands.

Eux har »stoppet blødningen«

Tilfredsheden med eux-uddannelserne er større hos Erhvervsskolernes ElevOrganisation, hvor formand Helene Glundholt er »positivt overrasket over eux«.

»Men vi er kede af, at der ikke er flere, der ønsker sig en klassisk erhvervsuddannelse«, siger hun.

Eux-uddannelserne har nu haft en effekt på antallet af ansøgere til erhvervsuddannelserne, mener Mattias Tesfaye, socialdemokratisk undervisningsordfører og forfatter til uddannelsesdebatbogen ’Kloge hænder’.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis ikke vi havde haft eux, tør jeg godt lægge hovedet på blokken og sige, at faldet havde været endnu større«, mener Mattias Tesfaye.

»Uden at have en større videnskabelig undersøgelse er det min fornemmelse, at man kan sige, at eux har stoppet blødningen fra eud. Men vi har ligget på et for lavt ansøgerniveau«.

Eux mangler elever

Ligesom hos Dansk Erhverv peger både Mattias Tesfaye og Helene Glundholt på, at man må se i øjnene, at eux-modellen ikke har vendt udviklingen. Der er behov for at tage fat både på eux-uddannelserne og i folkeskolen, lyder det. Lige nu er eux-uddannelsen »ustruktureret«, mener Helene Glundholt.

»Der skal laves en mere konkret uddannelsesplan. Der er flere, der ringer til os og siger, at de pludselig kun har to uger til at læse op til et bogligt fag på a-niveau. Der skal mere struktur ind i uddannelsesforløbet, for mange elever er forvirrede over, hvornår de skal læse op til deres boglige fag, og hvornår de skal fokusere på deres praktiske fag«, siger Helene Glundholt fra Erhvervsskolernes ElevOrganisation.

At uddannelsen trænger til strømlining på de indre linjer, er Mattias Tesfaye enig med Helene Glundholt i. Lige nu er et af problemerne, at der ikke er nok eux-elever. Derfor er man nødt til at centralisere undervisningen på enkelte uddannelsessteder for at få det til at løbe rundt, og det betyder, at eleverne skal rejse forskellige steder hen til forskellige dele af deres uddannelse. Behovet for flere elever på eux-uddannelserne er allerede nu i fokus på Christiansborg.

»Der kommer skærpede adgangskrav til gymnasiet, og så ser vi på at hjælpe de mange unge på kontanthjælp eller produktionsskoler til at vælge erhvervsuddannelser for at komme videre. Og så bliver der brug for flere praktiske valgfag i udskolingen, flere erhvervspraktikforløb – alt sådan noget. Der har jeg en forventning om, at Folketinget har truffet en beslutning om det inden juleaften«, siger Mattias Tesfaye.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I flere yderkommuner vælger unge erhvervsuddannelser til

At det er en god idé at sætte tidligt ind med flere praktiske fag allerede i folkeskolen, er professor og centerleder ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Niels Egelund, enig i.

»Man kunne godt tænke sig, at man kunne opdrage de unge til, at en erhvervsuddannelse kunne være en god idé. Når man venter til 8. klasse, er det for sent at overbevise om, at eud er en god idé. Man burde prøve at føre håndværksfagene videre over i overbygningen«, lyder vurderingen fra Niels Egelund.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden