0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Charly Triballeau/Ritzau Scanpix
Foto: Charly Triballeau/Ritzau Scanpix

Når Armand Duplantis leverer sine stangspring, er der ofte forbløffende meget luft mellem ham og overliggeren.

OL-døgnet: Sverige fejrer guld med atletikverdenens superstjerne i stangspring

Følg strømmen af nyheder fra de olympiske lege i Tokyo.

FOR ABONNENTER

Atletik. Armand Duplantis understregede tirsdag, at han er øjeblikkets og fremtidens helt store stjerne, når det drejer sig om stangspring. I OL-finalen vandt det 21-årige fænomen med noteringen 6,02 meter foran USA’s Christopher Nilsen (5,97) og Brasiliens Thiago Braz (5,87). Duplantis hævede ovreliggeren til verdensrekordhøjden 6,19 meter, da guldet var i hus, men trods to flotte forsøg på højden lykkedes det ikke i denne omgang at sætte rekord.

Fodbold. Den olympiske fodboldturnering for mænd (U23) lukker med en finale mellem Brasilien og Spanien. Brasilien vandt tirsdag over Mexico efter straffesparkskonkurrence, mens Spanien vandt 1-0 over Japan, efter Real Madrid-profilen Marco Asensio scorede i den forlængede spilletid.

Ridesport. Den danske springrytter Andreas Schou på hesten Darc De Lux formåede ikke at slutte i top-30 i kvalifikationen ved OL. Dermed bliver der ikke nogen finale til danskeren. Det blev en konkurrent med et ganske velkendt efternavn, som endegyldigt slukkede danskerens finaledrøm i Tokyo. Schou lå på den sidste finaleplads, da Jessica Springsteen entrerede banen. En amerikaner, som i den grad er ’Born in the USA’. Som efternavnet indikerer, er hun i familie med Bruce Springsteen. Det er således den kendte musikers datter, der tilhører verdenstoppen inden for ridebanespringning. På hesten Don Juan Van De Donkhoeve noterede hun sig for blot fire strafpoint, hvilket sendte hende ind i top-30 på daværende tidspunkt. Andreas Schou noterede sig for ni strafpoint.

Atletik. Jamaicas OL-vinder på 100 meter, Elaine Thompson-Herah, scorer dobbeltguld på OL’s sprinterdistancer, da hun vinder tirsdagens 200 meter-finale. Thompson-Herah vinder meget klart i national rekordtid 21,53 sek. foran den store overraskelse, 18-årige Christine Mboma fra Namibia (21,81) og USA’s Gabrielle Thomas (21,87). Shelly-Ann Fraser-Pryce fra Jamaica havnede lige uden for medaljerne som nr. 4.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce