Hvor mange medaljer får Danmark til OL i Beijing om et halvt år? Det ved ingen – endnu. Men det afholder ikke folk fra at gætte, tippe, spå, vurdere og analysere. Og ikke mindst håbe. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark har for første gang lavet en fælles officiel målsætning for de danske OL-medaljer, der blev meldt ud i maj sidste år. Otte medaljer, lød buddet, der i en pressemeddelelse blev kaldt »en ambitiøs, men også realistisk målsætning« af Team Danmark direktør, Michael Andersen Ved årsskiftet revurderede de to organisationer – helt planmæssigt – så målsætningen og nåede denne gang frem til et lavere bud: seks medaljer. Som i øvrigt igen blev betegnet som »en ambitiøs, men også realistisk målsætning« af Team Danmarks direktør, da organisationen på ny sendte en pressemeddelelse ud. Bag det ene tal, som for tredje og sidste gang vil blive revurderet til sommer, gemmer sig et grundigt forarbejde af landstrænere og sportschefer fra de specialforbund, som har haft en chance for at kvalificere aktive til OL i Kina. Alle har de vurderet deres idrætsudøveres aktuelle niveau og potentiale i forhold til præstationer og udviklingskurver. På den baggrund har de fastsat målsætninger og acceptable resultater for OL. Og det er det arbejde, som Team Danmark og DIF har støttet sig til, da de udformede Danmarks officielle OL-målsætning. Men det var ikke det arbejde, der blev sendt ud til pressen i maj sidste år. Den fik i kort punktform skitseret målsætning og acceptabelt resultat for hver enkelt idrætsgren, mens forklaringen på, hvorfor eksempelvis bueskydning havde en målsætning om to placeringer i top-24, og svømning havde en målsætning om en medalje og tre top-8 placeringer (finaler), ikke blev kommunikeret ud. Unuanceret og populistisk Og det generer Steen S. Pedersen. Badmintonlandstræneren, der også sidder i Team Danmarks bestyrelse, er meget tilfreds med det forarbejde, som DIF og Team Danmark var med til at iværksætte, men kalder den endelige udmelding af målsætningen for »unuanceret« og »populistisk«. »Jeg havde gerne set, at udmeldingen var en tekst i stedet for et tal. En tekst, der forklarede, hvordan tingene så ud inden for hver idrætsgren. Jeg har det lidt svært med tal, fordi det forenkler tingene i sindssyg grad. Jeg siger ikke, at man ikke skal have målsætninger, men jeg kunne godt tænke mig, at de ikke var meldt så populistisk ud«, siger Steen S. Pedersen. Og hvis DIF og Team Danmark gerne ville sætte et tal på medaljeforventningerne, havde badmintontræneren foretrukket en målsætning, der bød på et medaljeinterval i stedet for et enkelt tal. Fordi det ene tal får for stor magt. Steen S. Pedersen frygter, at alt – både op til, under og efter OL – vil handle om det ene tal, og det, mener han, kan lægge et unødigt pres på OL-deltagerne. »Hvis det går dårligt i den første uge af OL, begynder folk at snakke: ’Hva’ nu, hvordan når vi det’, eller ’du skal fandeme bare hive den her medalje hjem, ellers går det dårligt for os’. Jeg synes, der er rigeligt pres på i forvejen – der behøver ikke at være ekstra pres på«, siger Steen S. Pedersen. Og selv om han nuancerer billedet for sine spillere, tror han, de vil blive påvirkede af de medier, der ifølge landstræneren vil fokusere på medaljer og have de aktive til at forholde sig til deres chancer for at vinde dem. Med en nuanceret tekst ville omverdenen ifølge badmintonlandstræneren få en større forståelse for, hvor stor sandsynligheden er for at få medalje – opfylde sit mål – i hver idrætsgren. En række faktorer som konkurrenternes formåen, skader og sygdom i forberedelse eller konkurrence samt vind-, vejr- og luftforhold er gældende for alle udøvere, men derudover er der inden for hver disciplin en række specielle omstændigheder, der kan få indflydelse på resultatet. At det eksempelvis er sværere at vinde bronze i badminton ved de olympiske lege, fordi man her skal spille om bronzemedaljen, mens der ved VM og EM bliver uddelt to sæt bronzemedaljer til de tabende semifinalister. At det slider hårdt på spillerne, at man i en OL-håndboldturnering kun må deltage med 14 spillere, i modsætning til EM og VM, hvor der er plads til to flere. Og at rytternes heste skal ud på en lang rejse. I glemmebogen »Man skal ikke uddele medaljerne, inden vi er taget af sted. Det her er ikke eksakt videnskab. Der er mange ting, der kan gå galt«, siger Steen S. Pedersen, som ikke mener, at der er nok respekt for det tilfældige element i sporten. Og det bliver ikke bedre, når man forenkler tingene. Badmintonspiller Rikke Olsen Siegemund, der ikke længere spiller på landsholdet, har været med til OL tre gange og er alle gange kommet hjem med en fjerdeplads lige uden for medaljerækkerne. »Bagefter går man lidt i glemmebogen, men det er meget naturligt, for det er jo en statistik over medaljerne, man laver – medaljerne tæller meget, men det skal de også, fordi de er sværere at få til OL«, siger hun og føler ikke, at vurderingen af hendes præstationer har været unuanceret trods det, at medaljerne betyder meget. »Badminton er blevet vist meget i tv til OL, så folk har kunnet se mine præstationer«, siger Rikke Olsen Siegemund. Badmintonlandstræneren er ikke i tvivl om, at det kortfattede budskab er kogt ned for pressens skyld. »Men det behøver vi ikke at gøre. Det kan pressen godt selv finde ud af«, mener Steen S. Pedersen, der også tror, at den klare udmelding må skyldes, at Team Danmark via en resultatkontrakt er knyttet tættere til Kulturministeriet. Men det har ikke været afgørende for den kontante udmelding, siger Team Danmark-direktør, Michael Andersen. »I kommunikation i dag handler det ofte om at kunne kommunikere enkle og præcise budskaber, men vi vil gerne nuancere de objektive tal, som bliver meldt ud«, siger Team Danmark-direktør Michael Andersen og forklarer, hvorfor organisationen overhovedet sætter et mål. »Det er en naturlig ting for os at lave målsætninger og løbende justere og ændre dem, så vi finder ud af, hvilke ressourcer der skal til. Vi bruger også målsætningsarbejdet som en motivationsfaktor, og vores samarbejde med stort set alle samarbejdspartnere er bygget op omkring målsætninger«, siger han. Michael Andersen er ikke enig i, at udmeldingen kan presse de aktive. »Det er folk, som er vant til at arbejde professionelt, og de har jo alle sammen været med til et VM og et EM – jeg synes, at sportsfolkene generelt er dygtige til at håndtere det pres. Selvfølgelig er der et pres, men det skal der da også være«, siger han. Åbenlys forskelsbehandling DIF’s OL- og elitechef, Jesper Frigast Larsen, fortæller, at der blandt sportschefer og landstrænere er delte meninger om, hvordan en målsætning skal meldes ud, men at et flertal bakkede op om DIF’s og Team Danmarks beslutning. At DIF for første gang er gået med til at melde et tal ud, skyldes blandt andet, at organisationen alligevel vil blive spurgt om forventningerne, siger Jesper Frigast Larsen. Personligt synes han dog også, »at det er en lidt overdreven forenkling kun at tælle medaljerne«, og glæder sig derfor over, at Den Internationale Olympiske Komité (IOC) uddeler et officielt diplom til alle, der ender i top-8, som en anerkendelse af, at de har lavet en præstation blandt verdens bedste. »Der er så mange nuancer, der går tabt, jo mere man forenkler det, og der er en tendens til at glemme nogle rigtig storartede præstationer, hvor folk er blevet nummer 4, 5 eller 6«, siger DIF’s OL-chef, som mener, at han er en af de få, som husker fjerdepladserne. Måske fordi han har fået mulighed for at se om bag resultaterne og lært de små marginalers betydning at kende. Herunder heldet. »Hvis man begynder at analysere det, så har det faktisk en større betydning, end man skulle tro. Du kan forberede dig på næsten alt, men ikke på heldfaktoren«, siger Jesper Frigast Larsen. Men samtidig erkender han, at det er resultaterne, som tæller i dagens eliteidræt, og det er også en af grundene til, at DIF, som også er Danmark Olympiske Komité (DOK), har formuleret en officiel målsætning sammen med Team Danmark. »Tidligere følte vi ikke, at det tilkom os som olympisk komité, fordi det er et udtryk for en forskelsbehandling i vurderingen af vores atleter. Bare det at være på OL-holdet kunne man være stolt over«, siger OL-delegationslederen. Men DIF har erkendt, at tiden er løbet fra den romantiske OL-indstilling. DIF er blevet mere resultatorienteret, og det kommer også til udtryk ved, at DIF sammen med Team Danmark åbenlyst prioriterer medaljekandidaterne over dem, der ikke er knyttet gyldne håb til. Der bliver således ikke trukket lod om de bedste hotelværelser, herunder eneværelserne, når danskerne ankommer til Kina – dem får medaljekandidaterne. Ligesom det er dem, der tilgodeses, når det skal besluttes, hvilke udøvere der skal have en fysioterapeut eller en hjælpetræner med. »Det er et udtryk for at optimere forholdene for de bedste og med åbne øjne acceptere en forskelsbehandling, der ikke før har været tale om. Det skyldes, at fokus er på resultaterne i eliteidrætten i almindelighed, og det er de så også til OL. Det kan vi ikke se bort fra. Vi vil ikke forekomme gammeldags i den forbindelse, men se virkeligheden i øjnene«, siger Jesper Frigast Larsen. Sort-hvid evaluering Steen S. Pedersen mener, at en af konsekvenserne ved at melde et tal ud frem for en tekst, er, at OL-evalueringen fra omverdenens side bliver unuanceret. »Bedømmelsen vil komme til at handle om, hvorvidt vi fik seks medaljer eller ikke fik seks medaljer«, siger badmintontræneren og føler sig sikker på, hvad han skal forholde sig til, hvis det danske hold ikke opfylder målsætningen. »Så vil folk sige: ’Hvad bruger I alle de mange penge på i Team Danmark, når vi ikke får de medaljer’. Og den får vi så også at høre i badminton«, mener Steen S. Pedersen – selv om det for ham i virkeligheden burde være omvendt. »Vi skal jo have støtte, så vi kan træne for at få en medalje«. Risikoen for den unuancerede evaluering vil altid være til stede, og den kan man ikke gardere sig imod, mener Michael Andersen, og sportschefen i Dansk Svømmeunion, Lars Sørensen, er enig. »Selvfølgelig handler det om medaljer, men det skal man ikke klynke over – det er et vilkår i branchen, at mange ting bliver gjort op sort-hvidt«, siger Lars Sørensen, som har oplevet at vende hjem fra et mesterskab uden medalje med en »sort-hvid« og »benhård« evaluering i pressen som resultatet. Men for svømmechefen er den interne evaluering med svømmerne, svømmepolitikere og Team Danmark den vigtigste, og den oplever han som nuanceret. »Team Danmark lukker ikke pengekassen kun på grund af manglende medaljer. Det kan da godt være, at de gør det, hvis man ikke har vundet medaljer i 3-4 år, men så skulle de have lukket svømning ned for et stykke tid siden«, siger Lars Sørensen. Håndboldlandstræner Ulrik Wilbek føler sig tryg ved, at folk er klar over realiteterne – at eksempelvis badminton denne gang har sværere vilkår, fordi OL afholdes i Kina, der som badmintonland vil gå langt for at gøre rent bord. Men badminton og andre idrætsgrene skal ikke føle sig alene. »Vi skal jo hjælpe hinanden med at få de medaljer. Vi skal også fra håndbold hjælpe badminton med at få de medaljer, og det eneste badminton og alle andre ikke må gå og tænke på, er: ’Hvad nu, hvis vi ikke får medaljerne’«, siger den succesrige træner. Og at Danmark er et stort hold, er ikke noget, Ulrik Wilbek siger, fordi det lyder smukt. Han har selv nydt godt af støtte fra andre ledere under OL. »Det er så utroligt godt og positivt og konstruktivt, og det er det, vi skal have frem på det danske OL-hold, så vi får mange flere medaljer, end folk tror på. Vi ved jo godt, at det for en bueskytte kan handle om én pil – og så blev det ikke til noget. Men så er der nogle nye konkurrencer, og så må vi bare bakke hinanden op dér«, siger håndboldtræneren. »Det er blandt andet noget af det, jeg skal lære mine drenge, for de har ikke været til OL før – at det ikke kun drejer sig om os, men om hele holdet«.