Danmarks Idræts-Forbund (DIF) er presset på økonomien, og handlefriheden er minimal, når specialforbundene har fået deres aftalte tilskud. DIF vil derfor have klart fokus på at være interesseorganisation og vidensbank, og fremtiden byder på mindre service og mere brugerbetaling, fortæller formand Niels Nygaard. I aften orienterer formanden DIF’s 60 specialforbund om situationen, og på årsmødet i morgen fremlægges et regnskab, hvor der er sparet 20 millioner kroner på næste års budget. En planlagt web-tv-kanal er droppet, stillinger er skåret ned, og mere af det daglige servicearbejde bliver overladt til foreninger og forbund, eller løses kun mod brugerbetaling. Kommunerne vil betale Det samme gælder særlige indsatser for f.eks. integration eller fedme, hvis en kommune f.eks. vil have hjælp til at aktivere borgere, der ikke tropper op i den lokale idrætsforening efter et let puf. »Men det oplever vi nu også, at kommunerne er villige til at betale for«, siger Niels Nygaard. Det er specialforbundene derimod ikke umiddelbart. Og der er ikke noget mærkeligt i, at de holder godt fast i deres bloktilskud, siger direktør Henrik Brandt fra Idrættens Analyseinstitut. »DIF består af 60 specialforbund, der har hver deres funktion og sportsgren, de gerne vil promovere. Der er ikke nødvendigvis altid sammenfaldende interesser mellem DIF og forbundene, og derfor kan man også se, at dér, hvor der er sparet, er centralt i DIF«, siger Henrik Brandt. Penge er bundet Selv om tilskuddet fra tipsmidlerne er på godt 270 millioner kroner årligt, og kan lyde stort, så er en stor del af midlerne bundet i store satsninger. »Det ligger i DIF’s selvforståelse, at man har den olympiske sport, en IOC-kongres er på vej, ligesom samarbejdet med eksempelvis Sport Event Danmark og Team Danmark lægger beslag på en del af midlerne. Rigtig mange penge går til konkurrence- og eliteidræt, og det betyder, at DIF ikke har meget at skyde med, når der er en masse på dagsordenen om f.eks. fysisk aktivitet og teenagere, der falder fra idrætten. Det kan ses i de aktuelle nedskæringer på sundhedsområdet og de tværgående projekter, f.eks. projektet med web-tv, der kunne have samlet forbundene. De er der ikke mere, og det giver en større polarisering. De store forbund løfter måske selv opgaven, mens andre ikke kan«, siger Henrik Brandt. DIF’s opgaver defineres klart Niels Nygaard kalder den øjeblikkelige spareøvelse for barsk. Han er stadig glad for at være formand og synes, at opgaverne i og for dansk idræt både er spændende og væsentlige. Selv om de for tiden er »lidt tungere«. Omvendt erkender han også, at en stor organisation som DIF har godt af, »at se sig selv efter i sømmene«, og klart definere, hvad kræfterne skal bruges på, og hvad der kan drosles ned på. »Vi skærper vores idrætspolitiske arbejde. Vi vil arbejde endnu mere målrettet for, at vi sikrer så gode vilkår som muligt til specialforbundene. Vi skal være dem, der kan fortælle og forklare både politikere og ministerier, hvad det er, dansk idræt beskæftiger sig med. Vi skal dokumentere effekten, når der bliver brugt ressourcer på et område, og være interesseorganisation, der forsvarer vores interesser inden for både det økonomiske og lovmæssige område. Og det kræver ekspertise inden for jura, skat, miljø osv.«, forklarer Niels Nygaard, der afgår efter tur ved lørdagens årsmøde, men genopstiller uden modkandidater. »Der, hvor vi trapper ned og uddelegerer, er i det daglige entreprenørarbejde. Hvor vi før måske var ude i 50 eller 100 forskellige hjørner af idrætten, så bliver det færre i og med, at der er færre økonomiske ressourcer«. Rammer dobbelt For specialforbundenes situation er mindst lige så anstrengt økonomisk som DIF’s, vurderer formanden. Skal et forbund gå 5 eller 10 procent ned i bloktilskud, må de skære i aktiviteterne. Og det kan ramme dobbelt, fordi Team Danmark kræver, at forbundene selv skaffer op mod halvdelen af de penge, det koster at drive f.eks. et landshold. Det er baggrunden for, at DIF ikke har rørt ved bloktilskuddene i den aktuelle sparerunde. Arbejdsdeling på vej Samtidig er en klar arbejdsdeling mellem DIF, Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI) og Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) på vej. »Kulturministeriet kommer med en samlet handlingsplan i løbet af et antal måneder, og den vil vi gerne spille op imod med nogle partnerskaber mellem DGI, firmaidrætten og DIF. Der vil med stor sandsynlighed blive tale om en vis arbejdsdeling. Der er opgaver, vi er mest egnede til, og andre opgaver, som DGI og firmaidrætten er mest egnede til. Når vi ser paletten fra Kulturministeriets side, så vil vi gå ind og sparre. Men lige præcis hvor, snittene kommer til at ligge, aftaler vi først, når vi ser planen fra ministeriets side«, siger Niels Nygaard.