Svaret er: 24 minutter og tre sekunder - hvis nogen da ellers nogensinde har spekuleret over, hvor lang tid det tager at svømme de 1.900 meter i kanalerne rundt om Christiansborg og Slotsholmen i København. Det var nemlig vindertiden, da Dansk Svømmeunion i dag afholdt det første stævne for kanalrundsvømning siden 1920'erne. Men tiden er for rekordholdere. For vinderen var en tidligere verdensmester i 400 meter frisvømning, den tidligere landsholdssvømmer Jacob Carstensen. I alt 264 deltagere fuldførte, mens kun fire af de tilmeldte svømmere, hvoraf langt de fleste var motionister, gav op. Træt undervejs Ældste svømmer var 73 år og gjorde rundsvømningen på 62 minutter og 56 sekunder. »Han fortalte bagefter, at han godt nok var træt undervejs, men at han gerne ville vinde den præmie, der var udsat for ældste svømmer«, fortæller en af arrangørerne, klubchef i Dansk Svømmeunion, Morten Kjær.
Tidligere verdensmester vandt kanalrundsvømning
Lyt til artiklen