Det begyndte med en SMS, sendt fra København til Frankrig. Tværs gennem spredt europæisk regn og torden - med en perfekt landing i en dansk bukselomme i Caen-området. Jeg tastede følgende til Bjarne Riis, den modvindsramte direktør for det danske cykelhold CSC: »Kære Bjarne, vil en chef for et firma med måske 70 ansatte og en omsætning på 100-120 mio. kroner sætte det hele på højkant med dopingfifleri?«. Jeg spurgte, hvad det logiske svar er - og om han ønskede at føre en nuanceret samtale om dette og andre spørgsmål, der udspringer af den spanske dopingaffære, som også har ramt Tour de France og forhindret Riis' vinderkort, den italienske cykelstjerne Ivan Basso, i at komme til start. Riis var parat Bjarne Riis svarede tilbage, at han - der lige nu leder sit CSC-hold gennem den første uge af det franske etapeløb - gerne ville tale med mig. Og at jeg kunne ringe, når jeg havde tid og lyst. Han, Riis, var parat. Da jeg ringede første gang i løbet af aftenen, sad han midt i en samtale med en italiener, fortalte han. »Ring om et kvarter«, bad Riis. Okay. Et kvarter senere sagde han: »Jeg har brug for fem minutter til«. Okay, sagde tålmodige jeg. Tredje gang var der ikke længere nogen italiener, blot lidt kniv- og gaffelstøj. »Er du gået i gang med at spise«, spurgte jeg. »Nej, nej, ikke endnu«, svarede han lidt grinende - som om han kunne fornemme, at jeg øjnede endnu en forhindring. »Nåh«, sagde jeg, »det hele er da ikke mere surt, end at du kan grine lidt«.

»Selvfølgelig kan jeg grine. For selv om hele denne affære gør ondt, så går livet videre«, svarede Bjarne Riis - og understregede, at problemerne i Basso-sagen heller ikke giver ham søvnløse nætter. »Men at jeg ikke har det godt med det her, ved alle vist. Jeg lægger da heller ikke skjul på, at det piner mig, at vi er havnet i denne situation, for lige siden jeg begyndte dette arbejde med CSC, har jeg bygget holdet op til den helt store triumf. Det skal åbenbart ikke lykkes, i hvert fald ikke lige nu«. Vi har fulgt Basso tæt»Havde du for en måned siden«, spurgte jeg, »fantasi til at forestille dig, at din og holdets Tour de France-satsning ville ende på denne måde?«.

»Overhovedet ikke, ikke engang i min vildeste fantasi. Vi var i gang med vores bedste år, det helt store år, og Basso var så god, at jeg ikke vil tøve med at kalde ham en af verdens absolut bedste cykelryttere - og det synes jeg stadig, han er, uanset hvad han har gjort«, lød det fra Riis. »Vi har fulgt Basso tæt gennem hele sæsonen, og alle træninger, alle test og alle blodprøver var fine, intet tydede på, at noget var galt. Alt var simpelthen snorlige, og derfor er hele denne sag ufattelig. Jamen, Basso er så god, at han ikke har behov for at blive involveret i doping«. »Sidder du med en fornemmelse af, at Basso har svigtet dig«, spurgte jeg.

»Svigtet mig - nej, ved du hvad, det vil jeg slet ikke diskutere nu. Jeg synes, det er lidt ukorrekt at stille det spørgsmål, da Basso slet ikke har fået en chance for at forsvare sig mod al mistænkeliggørelsen. For kan du forestille dig, at det ikke er rigtigt? At det er noget helt andet, der er sket, og at det slet ikke er Basso, der er tale om? Så skal der samles op på alt det, der er blevet sagt - også af mig. Nej, nu kører der en procedure hos myndighederne, den skal vi alle følge, og Basso skal have ro til at forberede sit forsvar«, sagde Riis - og fortalte, at han holder kontakt med Basso, der er hjemme i Italien. »Men vi taler ikke sammen hver dag, det er der ingen grund til, samtalen kører jo lidt i ring«. Har du krydsforhørt ham?»Jamen, Bjarne«, sagde jeg, »når I har talt sammen, har du så krydsforhørt ham, spurgt helt ind til benet - om han kender den spanske læge Fuentes, om han har brugt ham eller besøgt ham?«.

»Ja, det har jeg«. »Og hvad har Basso så svaret?«.

»At han ikke har haft noget med Fuentes at gøre og heller ikke har besøgt ham. Og han svarer præcist og klart. Han er ikke spor tøvende, han virker fuldstændig i balance«, fortalte Bjarne Riis. »Og jeg har sgu også spurgt, om han har en hund, der hedder Birillo, og det har han sagt nej til«. »Hvad hedder hunden så«, spurgte jeg. »Det aner jeg ikke. Jeg ved ikke, om han sagde det«, svarede Bjarne Riis. Kommer i tvivl»Bjarne, stoler du i dag lige så meget på Basso, som du gjorde for en måned siden?«. Jeg kunne høre, at Bjarne Riis tog en dyb indånding, inden han svarede. »Der er ikke noget, jeg hellere vil«, sagde han, »men når jeg læser og hører alt det, der er kommet frem, så kommer jeg da i tvivl«. »Når man ser Basso med de rare øjne og det vindende, charmerende smil, så kan man ikke forestille sig, at han er en 'forbryder', vel, Bjarne - men er det præcis ikke det, vi har oplevet med så mange andre ryttere?«.

»Jo, det må man sige«, svarede Bjarne. »Men hvorfor suspenderede du egentlig Basso? Han er ikke sigtet for noget, det er ikke ham, men Fuentes, der undersøges. Basso har jo bare vidnestatus - så hvorfor lod du ham ikke bare fortsætte?«. »Jamen«, svarede Bjarne Riis, »samtidig med at jeg så Bassos navn i de spanske papirer, som mine øjne løb ned over på nogle få sekunder, blev sportsdirektørerne enige om - vi blev samlet, da den spanske rapport kom frem - at vi alle skulle leve op til de etiske regler, vi selv har vedtaget. Der blev læst op af reglerne, og jeg havde ikke noget valg, jeg skulle hurtigt træffe en beslutning, så derfor suspenderede jeg Basso. Jeg havde simpelthen ikke tid til at sætte mig grundigt ind i sagen«. » Hvis du havde haft mere tid«, spurgte jeg, »havde du så valgt at lade Basso komme til start i Touren?«. »Det kan jeg ikke sige noget om, men hvis jeg var gået mod sportsdirektørernes beslutning, var der blevet kæmpe ballade«, svarede Bjarne Riis. »Så dér står vi nu, vi skal videre i løbet, og det koncentrerer jeg mig om«. »Politik involveret«»Tror du, det er tilfældigt, at denne sag dukker op lige nu - og ikke i marts eller om tre måneder? Er der en slags skjult dagsorden bag affæren?«.

»Det er farligt at besvare den slags spørgsmål, for det er jo ikke noget, jeg kan vide noget om. Men jeg er da sikker på, at der er politik involveret i denne sag«, sagde Bjarne Riis. »Der går en fantastisk masse rygter om alt muligt«. »Kan du forestille dig, at der er nogen, der bruger denne sag mod dig?«, ville jeg vide. »At når man ikke kunne få ram på dig, da du selv kørte, så prøver man at gøre det gennem Basso?«.

»Tænker du på nogen bestemt«, spurgte Bjarne Riis - med et grin, der antydede, at jeg havde nogle navne i hovedet, og at mit spørgsmål derfor var ledende. » Nej«, svarede jeg, »overhovedet ikke. Jeg kender ikke sladderen i jeres miljø, jeg aner ikke, om der er nogen, der jagter dig. Men er der det? Er der nogen, der gerne vil have rusket op i den gamle dopingmistanke mod dig?«.

»Sådan føler jeg det ikke. Jeg er ikke forfulgt - selv om der nok er nogen i den danske presse, der forsøger at komme frem til de ting«, sagde Riis. »Forstår du, Bjarne, at folk her i Danmark er optaget af det her? Den store CSC-helt fik ikke lov at komme til start, og Tour-elskere siger, at 'sommeren er ødelagt' og andre, at man overhovedet ikke kan stole på cykelryttere. Nysgerrigheden er kolossal«.

»Jeg forstår det hele - også at følelserne er splittede. Og at folk vil have svar på alting. Men det vil jeg også selv. Have svar på, hvorfor fanden dette fortsætter«, lød det i mobiltelefonen. Ingen grund til at dope sig»Du sagde tidligere, at Basso slet ikke har nogen grund til at dope sig. Men hvis vi nu siger, at han har gjort det, hvad kan så være grunden? Hvad kunne få ham til det«, spurgte jeg. »Hvad skal jeg sige - manglende tro på sig selv, måske usikkerhed. Men hvis han har gjort det, er det ufatteligt«, svarede Riis. Så stillede jeg det spørgsmål, jeg havde sendt som SMS på mobiltelefonen - om en chef, der har en virksomhed med 70 ansatte og en omsætning på 100-120 mio. kroner, som det er tilfældet med CSC, vil sætte det hele på højkant med lidt dopingfifleri . »Ville du gøre det, Bjarne?«. »Selvfølgelig ville jeg ikke det. Doping er et tema, jeg tager op med mit hold hvert eneste år. Jeg siger, hvad betingelserne er - og jeg fortæller dem, at jeg har haft min karriere, at jeg har skabt mig et godt liv, fået en fantastisk familie, og at jeg ikke behøver at være her. Men at jeg er det, fordi jeg vil lave verdens bedste og mest troværdige cykelhold. Derfor er det, der nu er sket, et slag i nakken på mig, det skal jeg gerne indrømme, men da jeg sagde til min kone, at jeg havde allermest lyst til at løbe skrigende bort, svarede hun klogt, at det havde jeg ikke. Og det gør jeg heller ikke - men det bliver hårdt at vende det hele og komme tilbage«. Hvorfor smider du ikke ansvaret»Men hvis det er så hårdt, hvorfor smider du så ikke bare ansvaret og får dig - det er sikkert let for dig med dine forbindelser - et job som sportsdirektør hos T-Mobile eller et andet sted«, sagde jeg. »Ja, eller laver noget helt andet, jeg har jo mulighederne. Men nej, nu er jeg her - og jeg mener, cykelsporten har brug for mig. Jeg har været indhyllet i alt muligt i min tid, og derfor er der brug for min erfaring. Jeg er blevet mere og mere bevidst om mit ansvar, og jeg kæmper for mit hold - og lige nu er det mere vigtigt end på noget andet tidspunkt«, fastslog Riis. »Hvad tror du, at hele denne affære ender med?«.

»Det spørgsmål kan jeg ikke tage stilling til nu. Jeg kan jo ikke gøre hverken fra eller til med hensyn til Bassos situation, her er jeg helt magtesløs. Nu koncentrerer jeg mig om mit hold - her har alle brug for mig«. »Ja, jeg græd«»Har du konfronteret de andre ryttere med dopingproblemet? Hørt dem, om nogen har noget i klemme«, spurgte jeg. »Da jeg havde sendt Ivan hjem, holdt jeg en times pressemøde. Det var hårdt, men nødvendigt - og da jeg så havde sundet mig, samlede jeg hele holdet, forklarede dem situationen omkring Ivan, og sagde så, at det var det, og at ingen andre var involveret ifølge papirerne - og at jeg ikke ventede flere overraskelser. Ja, jeg græd, mens jeg talte med dem, jeg kunne ikke holde det tilbage«. Plan B?»Der er mange«, sagde jeg, » der har undret sig over, at du ikke havde nogen plan B - Basso kunne jo også være styrtet og udgået på prologen. Burde du ikke have været forberedt på noget sådant?«. »Efter prologen talte jeg strategi med holdet. Jeg spurgte hver især, hvordan der skulle køres, hvad han forestillede sig. Jeg lyttede til dem - og derefter udlagde jeg taktikken og udtrykte mine forventninger til hver mand. Hør her, jeg kan altid lave en plan B, det gør min erfaring og mit overblik mig i stand til. Og det er så den plan, vi kører efter nu«. Jeg takkede for samtalen. »Det er i orden«, svarede Bjarne Riis - og afbrød forbindelsen.