0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Riis: Jeg kommer da i tvivl om Basso

I en samtale med Politikens Rasmus Bech siger Riis, at det næppe er nogen tilfældighed, at denne dopingsag er dukket op nu - og at Basso i øvrigt ikke har nogen hund, der hedder Birillo.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ALESSANDRO TROVATI
Foto: ALESSANDRO TROVATI
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det begyndte med en SMS, sendt fra København til Frankrig.

Tværs gennem spredt europæisk regn og torden - med en perfekt landing i en dansk bukselomme i Caen-området.

Jeg tastede følgende til Bjarne Riis, den modvindsramte direktør for det danske cykelhold CSC: »Kære Bjarne, vil en chef for et firma med måske 70 ansatte og en omsætning på 100-120 mio. kroner sætte det hele på højkant med dopingfifleri?«. Jeg spurgte, hvad det logiske svar er - og om han ønskede at føre en nuanceret samtale om dette og andre spørgsmål, der udspringer af den spanske dopingaffære, som også har ramt Tour de France og forhindret Riis' vinderkort, den italienske cykelstjerne Ivan Basso, i at komme til start.

Riis var parat
Bjarne Riis svarede tilbage, at han - der lige nu leder sit CSC-hold gennem den første uge af det franske etapeløb - gerne ville tale med mig. Og at jeg kunne ringe, når jeg havde tid og lyst. Han, Riis, var parat.

Da jeg ringede første gang i løbet af aftenen, sad han midt i en samtale med en italiener, fortalte han. »Ring om et kvarter«, bad Riis. Okay. Et kvarter senere sagde han: »Jeg har brug for fem minutter til«. Okay, sagde tålmodige jeg. Tredje gang var der ikke længere nogen italiener, blot lidt kniv- og gaffelstøj. »Er du gået i gang med at spise«, spurgte jeg. »Nej, nej, ikke endnu«, svarede han lidt grinende - som om han kunne fornemme, at jeg øjnede endnu en forhindring.

»Nåh«, sagde jeg, »det hele er da ikke mere surt, end at du kan grine lidt«.

»Selvfølgelig kan jeg grine. For selv om hele denne affære gør ondt, så går livet videre«, svarede Bjarne Riis - og understregede, at problemerne i Basso-sagen heller ikke giver ham søvnløse nætter.

»Men at jeg ikke har det godt med det her, ved alle vist. Jeg lægger da heller ikke skjul på, at det piner mig, at vi er havnet i denne situation, for lige siden jeg begyndte dette arbejde med CSC, har jeg bygget holdet op til den helt store triumf. Det skal åbenbart ikke lykkes, i hvert fald ikke lige nu«.

Vi har fulgt Basso tæt
»Havde du for en måned siden«, spurgte jeg, »fantasi til at forestille dig, at din og holdets Tour de France-satsning ville ende på denne måde?«.

»Overhovedet ikke, ikke engang i min vildeste fantasi. Vi var i gang med vores bedste år, det helt store år, og Basso var så god, at jeg ikke vil tøve med at kalde ham en af verdens absolut bedste cykelryttere - og det synes jeg stadig, han er, uanset hvad han har gjort«, lød det fra Riis.

»Vi har fulgt Basso tæt gennem hele sæsonen, og alle træninger, alle test og alle blodprøver var fine, intet tydede på, at noget var galt. Alt var simpelthen snorlige, og derfor er hele denne sag ufattelig. Jamen, Basso er så god, at han ikke har behov for at blive involveret i doping«.

»Sidder du med en fornemmelse af, at Basso har svigtet dig«, spurgte jeg.

»Svigtet mig - nej, ved du hvad, det vil jeg slet ikke diskutere nu. Jeg synes, det er lidt ukorrekt at stille det spørgsmål, da Basso slet ikke har fået en chance for at forsvare sig mod al mistænkeliggørelsen. For kan du forestille dig, at det ikke er rigtigt? At det er noget helt andet, der er sket, og at det slet ikke er Basso, der er tale om? Så skal der samles op på alt det, der er blevet sagt - også af mig. Nej, nu kører der en procedure hos myndighederne, den skal vi alle følge, og Basso skal have ro til at forberede sit forsvar«, sagde Riis - og fortalte, at han holder kontakt med Basso, der er hjemme i Italien.

»Men vi taler ikke sammen hver dag, det er der ingen grund til, samtalen kører jo lidt i ring«.

Har du krydsforhørt ham?
»Jamen, Bjarne«, sagde jeg, »når I har talt sammen, har du så krydsforhørt ham, spurgt helt ind til benet - om han kender den spanske læge Fuentes, om han har brugt ham eller besøgt ham?«.

»Ja, det har jeg«.

»Og hvad har Basso så svaret?«.

»At han ikke har haft noget med Fuentes at gøre og heller ikke har besøgt ham. Og han svarer præcist og klart. Han er ikke spor tøvende, han virker fuldstændig i balance«, fortalte Bjarne Riis.

»Og jeg har sgu også spurgt, om han har en hund, der hedder Birillo, og det har han sagt nej til«.

»Hvad hedder hunden så«, spurgte jeg.

»Det aner jeg ikke. Jeg ved ikke, om han sagde det«, svarede Bjarne Riis.

Kommer i tvivl
»Bjarne, stoler du i dag lige så meget på Basso, som du gjorde for en måned siden?«.

Jeg kunne høre, at Bjarne Riis tog en dyb indånding, inden han svarede.

»Der er ikke noget, jeg hellere vil«, sagde han, »men når jeg læser og hører alt det, der er kommet frem, så kommer jeg da i tvivl«.

»Når man ser Basso med de rare øjne og det vindende, charmerende smil, så kan man ikke forestille sig, at han er en 'forbryder', vel, Bjarne - men er det præcis ikke det, vi har oplevet med så mange andre ryttere?«.

»Jo, det må man sige«, svarede Bjarne.

»Men hvorfor suspenderede du egentlig Basso? Han er ikke sigtet for noget, det er ikke ham, men Fuentes, der undersøges. Basso har jo bare vidnestatus - så hvorfor lod du ham ikke bare fortsætte?«.

»Jamen«, svarede Bjarne Riis, »samtidig med at jeg så Bassos navn i de spanske papirer, som mine øjne løb ned over på nogle få sekunder, blev sportsdirektørerne enige om - vi blev samlet, da den spanske rapport kom frem - at vi alle skulle leve op til de etiske regler, vi selv har vedtaget. Der blev læst op af reglerne