HF Mors skabte forøget spænding i bunden af herrernes Håndboldliga, da oprykkerklubben vandt bundopgøret hjemme mod Fredericia HK med 24-23 og overlod sidstepladsen til Ajax, der tabte til Viborg. Samtidig tabte Team Helsinge til AaB, så det nu kun er tre point, der skiller de nederste fire hold i tabellen. Væk fra bunden Til gengæld klarede Bjerringbro-Silkeborg uafgjort i Atletion mod Århus GF og rykkede dermed en lille smule væk fra de fire bundhold. Det blev 30-30 i Århus, hvor Fredrik Wahlström scorede 10 mål. Ajax holdt længe stand mod Viborg HK og havde således 11-11 ved pausen, men i anden halveg viste viborgenserne sig for stærke. AaB var overbevisende hjemme mod Team Helsinge og vandt en sikker sejr på 39-26 efter 17-12 ved pausen. Den norske fløj Håvard Tvedten blev topscorer med 9 mål.
Ny spænding i bunden
Lyt til artiklen