Hidtil havde Pro Tour-cykelløbet Polen Rundt været lidt af en tam forestilling med massespurter på de fleste af etaperne. Der var derfor stillet store forventninger til lørdagens etape, da den blev afsluttet med seks omgange på en bjergrig rundstrækning. Team CSC havde gjort sig forhåbninger om et godt resultat til især Bobby Julich, så amerikaneren med en god enkeltstart søndag kunne vinde sin tredje etapeløbssejr i Pro Touren i denne sæson. Ingen mulighed for samlet sejr Men på sidste omgang havde Bobby Julich ikke længere kræfter til at sidde med de forreste, og han tabte mere end to minutter til etapevinderen Pieter Weening. Dermed mistede amerikaneren muligheden for en samlet sejr, der kunne give ham vigtige point i den samlede Pro Tour-stilling. Weening overtog også den samlede føring.
Julich kunne ikke følge med i Polen
Lyt til artiklen