Den 22-årige tidligere U20-landsholdsspiller Anders Egholm spiller de kommende to sæsoner i 1.-divisionsklubben Herfølge. Den robuste og hovedstødsstærke centerforsvarer var gledet ud på bænken i Esbjerg og Anders Egholm siger til Herfølges hjemmeside, at han tager til Sjælland, fordi der er udsigt til spilletid. »Jeg trænger simpelthen til at få noget spilletid, og en ny træner, forstået på den måde, at jeg har brug for en træner, der tror på mig. Jeg så Herfølge spille i søndags, og har talt mange gange med cheftræner Michael Schjønberg og sportschef Per Rud, og det har været seriøse samtaler, der har overbevist mig om, at Herfølge er det rigtige for mig«, siger Egholm.
Esbjerg sælger forsvarstalent til Herfølge
Lyt til artiklen