Vores sejrssluger Ellington gik et glimrende prøveløb for Thomas Fischer i dag i Charlottenlund. Hesten blev godkendt til væddeløb på kilometertiden 1 minut 21,2 sekund i gennemsnit pr. kilometer på en bane, der nok var 1 sekund tungere end normalt. Kravet for godkendelse var 1 minut og 22, men det skulle naturligvis heller ikke være noget problem, hvis han skal være klar til start i løbet af den kommende måned. Det mest bemærkelsesværdige var nok, at Ellington opførte sig helt eksemplarisk, selv om der var tale om voltestart, og han gik perfekt fra start både i opvarmningerne og i selve prøveløbet. Thomas kørte efter planen løbet i ryg på Butragueno og Torben Fischer, og hestene lagde noget stilfærdigt ud med en kilometer tæt på 1 minut og 24 sekunder. Så blev farten sat op til 1:18 den sidste kilometer, og Ellington gik ud i angrebsposition og passerede Butragueno kort før mål. Butragueno blev anført som "vinder" af prøveløbet, selv om Ellington var først over mål, men nogen praktisk betydning har dette jo ikke. Fejlen skyldes, at Ellington fik lov til at starte med programnummer 2, selv om Løbsguiden havde hesten stående som nr. 1. Nu skal hesten scannes angående gaffelbåndskaden i morgen eller i overmorgen, og er alt godt der, hvad vi håber og regner med, er det muligt, at han efter "en bøjeprøve" har brug for en behandling med ledvædske i det ene forknæ. Løbsplanlægningen afventer dette, men jeg tror, vi kan se ham i det første rigtige væddeløb i løbet af tre ugers tid til en måned. Vi afventer med spænding, og Thomas agter at starte ham med et lidt anderledes hovedlag, da han virkede så fornuftig med dette i dag.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Ida Strand
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg